Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærkes, at det sidstnævnte fiskeri i forbindelse med lodsning har
fremkaldt den eiendommelige baadform, Hvalørdæksbaaden, da det ikke
alene foregaar under øerne, men langt vestover, hvorved baadene med
deres mandskab ere ude i ugevis. Dette har ogsaa givet anledning til
en større udvikling af baadbyggeriet (jfr. s. 108), der ikke alene
forsyner herredet, men ogsaa afgiver en del til afsætning til andre steder.
Baadene bygges altid paa klink, men af og til bygges ogsaa jagter
og mindre fartøier paa kravel. De ældre Hvalør-lodsbaade ere nu
ombyttede med lodsskøiter.
Yed siden af fiskeriet er lodsning en ikke ubetydelig
nærings-vei, og desuden er en mængde af indbyggerne beskjæftigede som søfolk
(i 1875: 41 skibsførere, 33 styrmænd, 251 matroser og sømænd; i
1885: 31 lodse). Hjemmehørende i herredet er 37 jagter og
dæksfartø i er.
Anden industriel virksomlied end baadbyggeri drives ’ikke. Om
husfliden er intet særdeles at bemærke. Kun bør det erindres, at
størsteparten af faarenes uld forarbejdes i husene.
Landevei haves paa Kirkeøen og ‘■dngløen; for øvrigt foregaar
færdselen tilsøs. Dampskibsfart underholdes med Fredrikshald og
Fredrik-stad, fra hvilken sidste by er telegrafledning til Skjærlialden paa
Kirkeøen; postaabnerier i Skjærhalden og Gravningsundet.
Hvaløernes sparebank er oprettet 1859 og virkede i 1883
med en indskudskapital af 118 056 kr., fordelt paa 210 indskydere, og
en formue af 14 996 kr.
Mærkelige gaarde og steder. a. Kirkeøen og
omliggende øer:
Hvaløernes kirke, en meget gammel graastenskirke, paa sydsiden
.af øen, uden taarn og med halvrund afslutning af koret; omkring dør- og
vinduesaabninger er anvendt huggen sten. Den har en gammel klokke med
runeindskrift og en middelaldersk døbefont af klebersten. — Hvaløernes
præstegaard (oprindeligt navn Brimnes) med Brekke, 12,78 mk.,
jord-veien 21,s ha , skoven, 54 ha., udhuggen, men afgiver til ved og gjærdefang;
adgangen til fiskeri benyttes kun af husmændene (for tiden 4).
Store Rød 26,øs, øernes største gaard, i mange brug. Gjurød,
Botne og Snekotta med feldspathbrud; Kjenvik, 7,o* i et brug.
Kile, Svanekil og Holte ved Holtekilen, stoppehavn; Ørdal, Kj
øl-holt. Alle disse saavelsom de fleste følgende gaarde ere delte i
smaa-brug, hvorfra kun hovedbruget i Ørdal, 11,sø, gjør undtagelse; Korshavn
og Bølingshavn (ByrSingshöfn), stoppehavne i Løberen, paa det sidste
sted tæt bebyggelse; Skjærhalden, stoppehavn og fiskeristation, tidligere
sommeropholdssted og badested for Fredrikshalds indbyggere; udenfor ligger
Lauersvælgen (før Homlungen) ledfyr paa en holme.
Paa Sandøerne: Sandø, Negaarden, Løkkeberg, Sandø-jdød,
alle i mange brug. I Gravningsundet og ved Makø stoppehavne.
Paa Herføl og T i s 1 e r smaabrug. I Tø ft ebugt en, mellem S. Sandø
og Herføl, stoppehavn. — Paa Singløen 2 brug, 13,3* og 4,o*.
b. Vesterøerue:
Rød, n., s., baadbyggeri, Li, Huser, n., s., og Viker ligge paa
Asmal-landet. Djupedal og Spjer, n., s., med Sørengen, baadbyggerier paa
Spjerøen. Vauer (Vågar) og Utga ard med baadbyggerier, S kj elsbu,
Hauge, Langekil paa Vesterøen, Papper, 3 smaabrug. Seilø, et lidet
brug; nordenfor red paa Seiløflakket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
