Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teig, Skjeberg og Borge herreder, hvorhos i s.ø. paa Tunøen Sarpsborgs
byterritorium støder til, mod v., paa Rolsøen, til Glemminge og Onsø
herreder samt, paa fastlandet, til Raade herred.
Herredet er et indlandsherred, men staar dog i forbindelse med havet
gjennem Giommen, der er seilbar fra Sandesund. Alle øer dannes af
Glorn-men; den største af dem, Tunøen, herredets hoveddel, er 79,35 km". Af
Rois øen (57,3* km8) hører 27,22 km2 til herredet, og dernæst er
Røds-øen 2,11 km2, Bj ørøen i Bjørnestadvandet 0,i7 km* samt 13 andre øer og
holmer 0,2» km8. Den paa fastlandet liggende del er 45,48 km2, hvorhos et
areal af 23,oo km2 dækkes af Giommens arme med Mingevandet,
Isnesfjor-den, Bjørnestad vandet, Viste- og Skinnerfloet.
Tunøen er ved den fra Giommens vestre arm indskjærende Isnesfjord
med Bjørnestad vandet samt ved Tune vandet og Glengshølen delt i to dele, en
nordøstlig, der er opfyldt af aaser, og som i Jelsnes Buerøs naar en
høide af 184 m., samt en sydvestlig, der for en større del bestaar af
lavere, jævnere strækninger og kun mod n. har et mindre, sammenhængende
aasparti. Lavere end Tunøen er Rolsøen, hvis høieste punkt,
Borge-aashatten, er 119m. Det faste land i n. forGlommen er herredets høieste
del og bestaar af et for størstedelen uopdyrket aas- og skovland, hvor
Hare-hjellaasen naar en høide af 276 m. Herredets middelhøide er omtrent
60 m.
Foruden Giommen, der i Tune danner indsøerne Mingevandet,
Is-nesfjorden, Bj ørnes tad van de t, her almindelig kaldet Vestvandet,
samt Skinnerfloet og Vistefloet, harherredet ingen elve eller vasdrag af
betydning; derimod findes paa Tunøen et større vand, Tunevandet (1,95
km2). I det nordlige aasland er 3 mindre tjern med et samlet areal af 0,43
km2. Hele herredet hører til Giommens nedslagsdistrikt.
Bergarten er paa Rolsøen, størsteparten af Tunøen og i den sydvestlige
del af fastlandet Fredrikstadgraniten. Nordspidsen af Tunøen og resten af
fastlandet bestaar af grundfjeld. De lavere partier ere dækkede af ler, og
tværs over Tunøen fra Sande til Sarpsborg gaar Tuneraet, som især fra
Bjørnestadvaudet til Sarpen er stærkt udpræget. Ertsforekomster kjendes
ikke med undtagelse af en mindre forekomst af blyglands ved Sande;
den var i sin tid gjenstand for drift fra Jarlsberg værk, men blev snart
uddrevet.
Herredet hører, hvad Rolsøen og den sydvestlige Del af Tunøen
angaar, til amtets bedst befolkede strøg. Befolkningens hovedstyrke
findes paa Tunøens flade stærkt bebyggede sydside, navnlig paa
gaar-dene Lande, Tune, Yven (297 indb.), Alvum (587), Hanestad (367),
Borregaard (575), Greaker (681), Opstad (312) og Yiste tilligemed
Sande med tilliggender (441), for en stor del bopladse for herredets
talrige arbejderklasse og tildels landsbymæssig bebygget. Paa Rolsøen
mærkes som større bosteder gaardene Hauge, Rekustad og Gretteland.
Ogsaa Rødsøen er tæt bebygget, men de øvrige dele og især strøget i
n. for Aagaardselven og Mingevandet ere tildels tyndt befolkede. I
sin helhed har herredet 39,6 indb. pr. km2.
Efter den nye matrikul findes i herredet 812 brug, skyldsatte til 2 145
mk., deraf 36 brug paa over 10 mk. og 64 brug paa mellem 5 og 10 mk.
Af brugene er et stort antal hus- og lastetomter.
Herredet har 13 skolekredse med 8 lærere og 2 lærerinder foruden
brugsskolerne ved Borregaard, Sande og Solli brug samt ved Greaker. Skolehuse
findes paa Alvum, Nes, Hanestad, Opstad, Øtne, Nylend, Holieby,
Agnalt og Jelsnes samt ved førnævnte brugsskoler. Herredet hører til
Sarpsborg lægedistrikt.
I middelalderen dannede herredet i forening med Varteig og Glemminge
herreder Tune skibrede (Tt’ma skipr.). Fra 1685 til 1860 hørte Varteig1)
‘) Jfr. s. 216.
Norges land og folk. I.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
