Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som annex til Tune præstegjeld, og Tune med Glemminge danner fremdeles
et tinglag med 2 lensmænd (jfr. om lensmandsdistrikterne s. 5). Herredets
nuværende udstrækning falder sammen med præstegjeldets.
Herredets liovednæringsveie er landbruget og næst efter dette
fabrikdriften. Jordbrug saavelsom fædrift staar paa omtrent samme
standpunkt som i de omliggende, forhen beskrevne herreder, dog maaske
noget under Berg og Skjeberg. Havre er ogsaa her hovedsæden, men
tidsæd af hvede staar næsten ved siden af rug og over byg, derimod
staar herredet, hvad kunstig eng angaar, adskilligt tilbage for de to nævnte
herreder. Der spores fremskridt i jordbruget, om end ikke særdeles
betydelige. Havnegangene ere ogsaa her af mindre god beskaffenhed.
Den dyrkbare mark findes paa Tunøen især mellem Tunevandet og
Bjørnestadvandet samt ved Giommen og Vistefloet. Jordbunden er dels ler-,
dels sandmuld og anseespaa de nævnte steder som meget frugtbar. I den
nordøstlige del af øen danner strøget om sædegaarden Holleby en større
dyrkbar strækning, ellers er det aasland. Rødsøen har for omtrent
halvparten god jord, ellers er det aasland eller berg. Rolsøen har sin
bedste dyrkbare mark med temmelig stiv lerjord langs Giommen og
Vistefloet; smaadalene indenfor ere for det meste myrlændte. Paa fast
landet i n. findes kun lidet for dyrkning skikket land. I herredet vir
ker en landboforening. Her er ogsaa amtslandbrugsskolen, paa Kalnes,
(se næste side).
Skoven har ingen betydning undtagen i aaslandet, hvor der
dog heller ikke findes mange større gode skovstrækninger. Bestanden
er gran og furu samt af løvskov birk foruden asp, or og andre mindre
værdifulde træsorter. Rolsøen og den sydvestlige del af Tunøen ere
saagodtsom skovbare.
Fabrikdriften indtager, som nævnt, den anden plads af herredets
næringsveie. De to vigtigste fabriksteder ere Borregaard (sagbrug,
møllebrug og mekanisk værksted) og Solli (sagbrug og mølle); desuden
findes 3 teglværker, 3 skibsværfter samt seilmageri og rebslageri ved
Giommen, ølbryggeri paa Lande (ved Sarpsborg), samt sag- og møllebrug
ved Stenbæk. Disse anlæg sysselsatte i 1883: 664 arbeidere, og af
fabrikdriften samt de med trælasten forbundne beskjæftigelser lever en
arbeiderbefolkning af omkring 3 000 mennesker eller henimod
halvparten af herredets befolkning.
Binæringer af betydning findes ikke. En del skibsførere og sømænd ere
bosatte i herredet (ialt 161 i 1875).
Smaalensbanens ydre linie kommer ind i herredet over Rolsøsund
og følger Giommen samt gaar i en stor bue omkring Sarpsborg og over
Sarpfossen ind i Skjeberg herred. Den har stationer ved Greaker og
Sandesund. Af hovedveie gaar kystveien fra Kristiania til Sverige
ved Sande bro over Aagaardselven og derefter langs Vistefloets vestre
bred over Rolsøsunds bro samt langs Giommen (den gamle hovedvej
førte tildels over Tuneraet). Ved Rolsøsund støder veien fra
Fredrik-stad til. Dampskibsfart finder sted paa Giommens hovedarm med smaa
dampere fra Fredrikstad til Sandesund, med anløbssteder ved Greaker
og flere steder. Vistefloet befares med fladbundede pramme.
Statstelegrafens linie følger den gamle hovedvej, men har ingen station inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
