- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
221

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

baade have deltaget i sildefiskeriet ved Hvaløerne: ogsaa det daglige
fiske til egen forsyning samt til afsætning til Fredrikstad, Fankø søbad

o. s. v. giver en del fortjeneste.

Yed søfart have mange sit erhverv; i 1875 fandtes i herredet
14 skippere, 12 styrmænd og 165 sømænd og matroser. Derimod har
lodseriet mindre betydning, og der findes for tiden kun 4 faste lodse i
herredet.

Herredet berøres i sin nordøstlige ende af Smaalensbanens ydre
linie med station tæt ved Kjølbergelven. Af liovedveie findes kun den
gamle vei fra Moss over Karlshus til Fredrikstad over Kjølberg og
Ørebæk. Herredet er forsynet med de fornødne bygdeveie; for øvrigt
foregaar en del af samfærdselen tilsøs, og herredet anløbes af de i rute
gaaende dampskibe mellem Kristiania og Fredrikshald med stoppested
paa Hankø (og enkeltvis Engelsviken). Postaabneri ved
jernbanestationen.

Onsø sparebank er oprettet 1844 og virkede i 1883 med en
indskudskapital af 286 047 kr., tilhørende 509 indskydere, og en
formue af 37 244 kr.

Mærkelige gaarde og steder:

Onsø kirke (i middelalderen Kolbergs k.), ligger omtrent midt i
herredet paa gaarden Kolbergs grund, 7 km. fra Fredrikstad; den er af sten og
opført i 1877. Den gamle kirke var en graastensbygning, tildels af huggen
sten, og har havt en stor altertavle af træ fra slutningen af middelalderen1).
Ved Onsø kirke laa et gravkapel, hvori var bisat medlemmer af de slægter,
der havde eiet herregaardene Ellingaard, Kjølberg, Sande og Evje m. fl.
(Brockenhuus, Bjelke, Marschalck, Schade, Pultz, Huitfeldt, Rosenkrantz, Kaas,
generalmajor Dir. Chr. Kruse m. fl.), altsaa flere af landets mest fremtrædende
personer i det 17de og 18de aarhundrede. Kapellet blev uden lovlig
hjemmel i tyveaarene omdannet til sakristi for kirken og kisterne nedgravede
paa kirkegaarden. — Onsø præstegaard, lidt over 1 km. fra kirken.
51,12 mk.; den skal have hedt Torp, hvortil er lagt dele af gaardene Raa
(i Bom), Dueberg og Ve el* 2). Jordveien 110 ha.; skov lige ved gaarden
til husbehov, mest ungskov; 5 husmandspladse.

Omkring kirken ligger: Valle, n., s, 30,is, 17 brug, Ek, 5 brug,

paa gaardens marker findes en del gravhauger; Torp, 25,56, 6 brug, Borge,
nd., m., ø., 44,98, 22 brug; ved pladsen Bor g aa s skal findes murlevninger
af en gammel bygdeborg, heraf formodentlig gaardens navn. Mossig, n.,
s., 24,82, 16 brug, Kolberg, n., s., 33,oo, 9 brug, Lere (Leira), 7 brug,
Lund, st., 1., 38,85, 17 brug, paa St. Lund baadbyggeri, Øtne (Autn, alm
skr. Utne), ø., v., 33,76, 16 brug, det største 10,78, Stene, st., 1., 24,55, 5
brug, Hauge (Hangar), n., s.. 24,17, 11 brug, Gjølberg (Gilberg), 5
brug, Forsetlund (udt. Foslund; ved 1400 skr. Fosættelundr), n., s., st.,
27,62, 14 brug; gaarden antages at have sit navn efter guden Forsete, og
dette er isaafald det eneste spor, som denne guds dyrkelse har efterladt i
norske stedsnavne. Ved S. Forsetlund og ved Mossig findes en del med
reiste stene omgivne kredse fra oldtiden.

Omkring Ellingaardskilen samt i n. og v. for den ud mod
Kristiania-fjorden ligger: Bossum, s., m., n., 39,91, 27 brug, Lund, v-, 3 brug,
Huseby, st. og L, 46,08, hvoraf 37,73 tilhører O. Bjørneby, laa tidligere
under Ellingaard.

’) Efter en i kaldsbogen i forrige aarhundrede optegnet tradition skal denne altertavle være
kommen fra en kirke eller et kloster i Oslo, hvortil den var foræret af fru Giro
Grylden-horn, enke efter den i 1519 henrettede Knut Knutsøn Baat. Tavlen, der indeholder en
mængde i træ udskaarne helgenbilleder, men er meget daarlig vedligeholdt, tindes nu i
Universitetets oldsagsamling.

2) Onsø præstegaard kaldtes endnu i slutn. af det 16de aarh. Vellj, se Jens Nilssøn, s. 552,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free