Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kysten. Herredet er inddelt i følgende fem fjerdinger: Kirke-,
Ørmen-, Aale-, Ytre- og Vestfjerdingen.
Efter den nye matiikul findes der 730 brug. skyldsatte til 1656 mk. Af
brugene have 14 en skyld af over 10 mk., 58 mellem 10 og 5 mk. skyld. For
ovrigt findes en mængde smaabrug med en skyld af nogle ore, hvilket har
sin grund i herredets næringsveie.
Gudstjeneste holdes i Onsø kirke hver søndag og helligdag, undtagen
hver 4de søndag og 2den højtidsdag, da der er gudstjeneste i Græsvik
kapel.
Onsø har 6 skolekredse med 6 lærere, hvortil kommer Græsviks
brugsskole med 2 lærere og 1 lærerinde. Skolehuse findes paa Hauge rød,
Stene, Manstad, Haredalen, Aale, Halvorsrød samt Græsvik.
Herredet hører til Sarpsborg lægedistrikt.
I middelalderen dannede herredet i forening med den saakaldte
Onsø-fjerding af Raade herred Onsø skibrede (OUnseyjar skipreiåa).
Jordbruget er her, som i det hele taget i amtet, den vigtigste
næringsvei, men ved siden deraf har fabrikvirksomheden samt fiskeriet
og anden i forbindelse med havet staaende bedrift megen betydning.
Jordbruget staar omtrent paa samme standpunkt som i de omliggende
bygder, og jordens dyrkning har i de senere aar gjort ikke ringe
fremskridt; dog er hveden endnu ikke naaet op til at staa jævnsides i
udsædsmængde med rug og byg, hvorimod der dyrkes mere erter end i
noget andet af amtets herreder, og ved siden deraf en del hestebønner
(»bauner«-), hvilken avl er gammel i herredet og ejendommelig for det,
dog kun til egen forsyning. Ogsaa af græsfrø er udsæden forholdsvis
betydelig. Den dyrkbare mark findes væsentligst i strøgene i n.
omkring Ellingaardskilen, i midten omkring kirken og langs Kjølbergelven.
Jordbunden er leret og sidlændt, men frugtbar. Fædriften er ogsaa
i fremskridt, hvortil meieriskolen paa Ellingaard har bidraget. Af faar
holdes en del, og paa de til herredet hørende øer, navnlig Rauø og de
ubeboede Søstrene samt Misingerne, finder et større antal faar
sommerhavn. Herredet afsætter adskilligt af melk samt noget smør (fra
Ellingaard meieri). Skov er herredet temmelig spaiBomt forsynet med, og
aaspartierne langs kysten ere i regelen nøgne; dog findes der skov
omtrent til husbehov, og selv de to større øer, Hankø og Rauø, ere
paa indsiden besatte med væksterlig skov. Bestanden er gran, furu og
lidt løvskov; eg er sjelden.
Fabrikvirksomheden slutter sig især til Græsvik, hvor der
findes 2 større dampsage og 2 høvlerier samt en kemisk-teknisk fabrik
(oxalsyrefabrik). Hertil kommer en ikke ubetydelig stenhuggeri
virksomhed langs Giommens Yesterelv, især paa gaardene Græsvik, Haga,
Krosnes og Vikers grund, samt et garveri. Disse fabriker sysselsatte
i 1883: 523 arbeidere.
Nogen virksomhed finder sted ved baadbyggeri, der drives paa Rød,
Torgauten, Skjælø og Store Lund. Jagter eller større fartøier bygges ikke.
Andre binæringer’saavelsom husfliden er uden betydning og afgiver intet til
afsætning.
Fiskeri er en af Onsøboernes vigtigste næringsveie, hvorved
flere hundrede af den mandlige befolkning sysselsættes. Det er
fornemlig makrel- og hummerfiskeri, der drives, ligesom ogsaa herredets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
