Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skinnarey]f. og den kaldes i daglig tale Holmen. Sit nuværende navn har
den faaet i det 17. aarh. efter oberst Martin Jørgen de Rochlenge (f 1691),
der 1664 fik kgl. skjøde paa gaardeh, og hvis enke, Jytte Banner, en tidlang
eiede den tilligemed et ikke ubetydeligt jordegods.
Slangsvold (Slaumsvellir), 28,57, en skovgaard i østaaserne, delt i
mere end 60 parceller, som for det meste tilhøre gaardeiere i fladbygden.
Andre skovgaarde er Gillingsrød, Bjørkaa og Henes, af hvilke den
sidste ligger paa et nes i Vansjø, dannet af de to bugter Karlshusbunden og
Borgebunden
I Vansjø ligger foruden den tidligere omtalte Langø Burumøen med
et mindre brug samt Oksenøen med et større brug.
Paa og ved Raet vestover fra kirken : Skraatorp, 20,73, med Raade
jernbanestation, samt landhandleri og meieri, Karlshus, 6,«,
Kjelle-rød, 3 brug, Elvestad, n., s., 6 brug, Jonsten (Jungsteinn), 2 brug, 10,s«
og 9,94, Haug, 4 brug, Vold, 11 brug, Burum, st., 1., 26,99, 5 brug,
hovedbruget 16,8i, Sogn, 2 brug, 10,ss og 11,si, Løken (Leykin), n., s., 8 brug,
Stomner, 2 brug, det største 12,72, Grimstad, ø., v., 29,53, 20 brug.
Haugesten, øv., 8 brug, do. nd. et brug, 11,so.
I Vestbygden: Huseby, n., ø., s., v., in., st., 51,65 i 8 brug, de største
12,39 og 11,08. Af den paa "gaarden staaende Tesal kirke, der allerede blev
nedlagt i det 16. aarh., findes nu ingen levninger. Meum (MiSheimr), 3
brug, Korum (Noreimr), 29,55, 10 brug, Aaker, s., m., st., 45,19, 11 brug,
det største 11,72, Haga (udt. Haua, alm. skr. Hauge), 6 brug, Aarneberg
(Ormaberg), 4 brug, hovedbruget 15,97, Hestevold, 12 brug, Røstad, st.,
2 brug, 15,13 og 12,34, ved Kraakstadfjorden (R. m. og 1. længere inde i
lan-fiet), Fuglevik (Fiilavik), 2 brug, Tasken (Taskorn), n. 19,ei, s. 11,44, før
artillerichefsgaard, Gammelsrød, n., s., 28,93, 9 brug, hovedbruget 14,40.
Ovenøen (Avon, udt. Aaven) med Hesthusholmen, 14,es i 14 brug.
Tom (pufn, udt. Taamn), 114,85. Tom nævnes allerede i aaret 1291 og
tilhørte da en mand ved navn Guttorm, der i alle fald 1299 kaldes ridder.
For øvrigt er gaardens historie i hele det 14de aarhundrede vanskelig at
forfølge paa grund af en mængde samtidige eiere, ligesom gaarden ogsaa i lang
tid var delt i nordre og søndre Thufn, hvis forskjellige, om end nær
beslægtede, eiere især tilhørte familierne Stumpe og Bolt. Blandt eierne kan
nævnes hr. Assur Jonssøn, der 1309 mageskiftede en del af gaarden til Gunnar
Ambasøn. 1317 holdt søskendene Halvard Olafssøn og Elin Olafsdatter, gift
m. Guttorm Erikssøn, skifte paa Thufn efter sin fader, hvorved Halvard fik
en del i gaarden. Erling Guttormssøn paa Thufn, der nævnes 1336—40, er
maaske en søn af gaardens ældste bekjendte eier. Hirdstjoren i Viken, hr.
Ogmund Guttormssøn, der 1353 paa Thufn leverer fra sig forskjelligt løsøre,
tilhørende Munan Agmundssøn (Stumpes) børn, er maaske, ligesom disse
børn, medeier i gaarden, som hvis eier Munan Thorleifssøn (Stumpe)
optræder 1370, da han sælger den til præsten Ulf Olafssøn paa Vaaler. I det
sidste decennium af det 14de aarhundrede forekommer der en stor mængde
eiere eller odelsprætendenter til Thufn, saaledes hr. Ogmund Berdorssøn, hr.
Alf Haraidssøn, lagmanden Jon Thorgilssøn, Halvard Alfssøn af Sundbu, alle
formentlig af familien Bolt, hr. Haakon Munanssøn Stumpes enke, fru Elin
Bergsveinsdatter, og hendes søn, Olaf Haakonssøn, og maaske flere; gjennem
en mængde transaktioner med disse mellem aarene 1393 og 1410 opnaaede
hr. Ogmund Berdorssøn tilsidst at blive eneeier af Tom, som med hans
datter, Borghild, overgik til hendes mand, hr. Herman Molteke, 1413—65, og
deres søn, hr. Olaf Molteke, eiede vistnok gaarden endnu 1481. En
menneskealder senere er gaarden, uvist hvorledes, kommen til familien Galde, af
hvilken den første var rigsraaden hr. Olaf Galde, som eiede den til sin død
ca. 1530; hans anden hustru, fru Anne Pedersdatter Halvegge, levede endnu
1541. Hr. Olaf Galdes søn af første ægteskab, Sven Galde, skrives til
Tom-1546 — 77 og hans enke, fru Anne Pedersdatter, der ogsaa fører
Halvegge-vaabenet, endnu 1580; sønnen Olaf Galde eiede derefter Tom, men opholdt * 2
Kaldes af Jens Nilssøn Skinderød, ligesom Skinnerfloet af ham kaldes
Skinde-rødsfloden (J. N., s. 111).
2) Jfr. Jens Nilssøn, s. 255—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
