Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig mest i Danmark, hvor han eiede Egeberg i Vendsyssel, og dede ca. 1622;
ogsaa dennes søn, Gude G., boede i Danmark paa Kørlund og døde allerede
1626, hans frue, Helvig Marsvin, levede til 1648. Af deres børn fik Kirsten
Eline Galde, g. m. ritmester Knud Schinckel, Tom, som efter deres død
1669 tilfaldt svogeren, Werner Parsberg til Kørlund, gift med Anne Galde,
Han solgte den til oberst Tønne Huitfeldt (f 1677), og i dennes kjøb
ind-traadte 1680 svigersønnen, oberst, senere generalløitnant Hans Ernst v.
Tritzschler, og dennes svigersøn af andet ægteskab, generalløitn. Barthold
Heinrich v. Liitzow, var fra 1701 den følgende eier. Efter hans død 1729
beholdt hans anden frue, Anne Margrete Brockenhuus, gaarden til sin død
1768, hvorefter to af hendes børn, generalmajor Jaspar v. Liitzow (f ugift
1795) og frøken Catharina Elisabeth v. Liitzow (f 1797), eiede den i
fællesskab. Ved testamente blev en fjernere slægtning af disse,
overhofretsasses-sor. senere statsminister Mathias Leth Sommerhielm, gaardens eier mod en
udbetaling af 20 000 rdlr. til andre arvinger. Hans tredie hustru, grevinde
Christina Maria Lewenhaupt, besad gaarden til sin død 1846, hvorefter
hendes svenske arvinger 1846 solgte gaarden for 70 000 spd. til James Røder
Teilman, der atter solgte den til overretssagfører, senere sorenskriver Chr.
E. A. Fischer, af hvem den nuværende eier, cand. philos. Chr. Fr. M. Sissener,
kjøbte samme.
Gaarden, der er et stort brug med fornøden skov, har mange
husmands-pladse, og af det tidligere meget betydelige underliggende gods, der for
største delen solgtes i Teilman’s eiendomstid, hører endnu til den:
Søn-‘j’sterød, 15,70, i Vestbygden, Rød, 12,70, og Nøisomhed, 10,is, i
Onsøfjer-dingen samt Sletter, 12,60, der bruges som havnegang, og hvis rødbrune
porfyrgrus finder anvendelse som trottoir- og veifyld i Kristiania og
andensteds. —• Paa gaarden drives teglværk.
Tom kapel, 6 km. i s.v. for ■pjæstegaarden, omtales allerede i det 14.
aarh.; den nuværende bygning, der er af #*ttrs*en, opførtes 1869. ifriL-
Kraakstad, ved bunden af Kraakstadfjorden, tidligere ladeplads,
omtales allerede i det 16. aarh. Det skal være ældre end baade Fredrikstad og
Moss og var 1665 toldsted; det nævnes fremdeles som ladested i toldforordn.
af 1768 kap. 5; endnu i 1875 udskibedes en enkelt trælastladning fra Kraak
stadfjorden.
I Onsøfjerdingen: Andersrød (Andrésarruå;, 14 brug, Spetalen, 17
brug, Sal tues, n., 14 brug; de andre Saltnesgaarde høre til Onsø. Myre,
13 brug, Strømnes, n, m., s., 30,72, 10 brug, Augeberg (Augaberg, udt.
Auberg), n., s., 24,86, 9 brug, Musangen, n., s., 26,so, 9 brug, Berg, 9,22,
et brug, Hisingby, v., m., s., 0., 62,37, 29 brug, Kil (alm. skr. Kile), v.,
20,00, et brug, m. 33,6a, 9 brug, hovedbruget 13,ie, 0. 10,83, 2 brug.
I Raade herred findes en mængde oldtidslevninger, især paaRaet
(grav-hauger, bautastene og kredse omsatte med reiste stene; de sidste synes at
forekomme hyppigere her end i nogen anden del af Smaalenene).
Paa Løken har der været en mængde hauger, hvoraf alle de, som ere
undersøgte, have givet fund fra den ældre jernalder. Det mærkeligste af disse
fund er et, der blev gjort 1806 i et stort, af sten bygget gravkammer i en
haug, og hvor blandt andet fandtes en »kasserolle« og en sil af bronce af
romersk arbeide, et fint arbeidet hængesmykke (en »berlok«) af guld samt
broncebeslag til to drikkehorn. Fundet, hvoraf levninger nu findes i museet
i Kjøbenhavn, tilhører den tidligere del af den ældre jernalder.
Paa Strømshaug fandtes 1826 under en stor sten, der bortsprængtes, 14
byzantinske guldmynter fra tiden mellem 919 og 959 e. Kr. (nogle af dem i
Universitetets myntsamling og i Bergens museum). Ved samme leilighed
skal ogsaa være fundet en del sølvmynter, som opsmeltedes.
§ 4-4-. Rygge herred.
80,29 km2; 2 750 indb.
Herredet danner en trekant, livis længste side er vendt mod v.,
hvor Kl istianiafjorden danner grænsen. Mod n. begrænses det af Moss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
