Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landdistrikt, mod n.ø. af Vaaler, hvorfra det skilles ved Vansjø, mod
s.ø. af Raade herred og Kurefjorden. Længden fra n. til s., langs
Kristianiafjorden, er 14 km., bredden 9V2 km. Af herredet, der falder
sammen med præstegjeldet af samme navn, er 79,« km2 fastland (hvoraf
6,« km2 dækkes af Vansjø, der støder til herredet i n.ø.) samt 0,84 km2
øer i Kristianiafjorden. Af disse er El øen 0,52 km2, resten ubeboede
smaaøer.
Herredet hører til amtets laveste egne, idet intet punkt naar op over
■60 m., og middelhøiden kan regnes til mellem 30 og 35 m. Det danner en
slette, der kan betragtes som en fortsættelse af lavlandet i Raade herred,
og som fra- Raet sænker sig ned mod Kurefjorden. Kun ved Vansjø og
langs Kristianiafjorden staar fjeldet i dagen som lave, tildels skovklædte,
flade aasrygge. Mod Kurefjorden er landet for en del sumpigt. Bergarten
er grundfjeld dækket med Raets sand- og grusafleiringer eller med lerlag.
Øerne i Kristianiafjorden, Eløen og de nordligere liggende, Kolien og
Revlingen, ere porfyrdannelser. Af nyttige mineralier udvindes feldspath.
Kysten gaar langs Kristianiafjorden næsten ret i n. og s., kun med et
par mindre bugter, hvoriblandt Aarefjorden og Evjesund samt ved
nordgrænsen Værlebugten og ved sydgrænsen Kurefj orden.
Udenfor er dyb seilled mellem kysten og øerne. Gode stoppehavne findes ved
Larkollen og derfra sydover under Sletter. Rørvik og Evjesund ere havne
for mindre fartøier, og i Kurefjordens ydre del kan ankres overalt. Af
ferskvande tindes kun Vansjø.
Herredet, der kun udgjør et sogn er et af amtets tættest beboede
landdistrikter, med 34,3 indbyggere pr. km2. Bebyggelsener jævnt
fordelt over det hele med undtagelse af de før nævnte mindre aaspartier.
Efter matrikulen har det 316 brug med en skyld af 1 705 mk., deraf 56
brug paa over 10 mk. og 59 paa mellem 10 og 5 mk. Skolekredsene ere 5
med 5 lærere og en lærerinde. Skolelokaler findes paa Vang, Melleby,
Gubbeskogen cg Halmstad samt i Larkollen. Herredet hører til
Moss lægedistrikt.
Herredet kaldtes i ældre tid Varna, af dette navn maa være afledede
navnene Varnsjor (Vansjø) *) og Varneiå (gaarden Vannem i Moss landdistrikt).
Navnet omfattede foruden Rygge tillige fastlandsdelen af Moss landdistrikt
eller den nu saakaldte Vasbygd, og med Jeløen dannede det Varne
skibrede (Vörnu skipr.).
Jordbruget er herredets hovednæringsvei og jordens drift er
forholdsvis vidt fremskreden. Jordbunden er overhovedet neppe saa god
som i Raade, men særdeles godt opdyrket; paa og omkring Raet er der
mest sandmuld, sydligere lermuld, i v. tildels sidlændt og med let
myrjord. Under Moss’ brændet iperiode blev jorden udpint ved den her i
endnu stærkere grad end i Raade drevne potetavl, men senere har
forholdet bedret sig. Havre er endnu den vigtigste sædart, men hyg
indtager en ikke uvigtig plads, dernæst rug og hvede, hvorhos der endnu
avles mere poteter end i noget andet af amtets herreder. Fædriften
og fjøsstellet er ligeledes i fremskridt. Meierier findes ved begge
jernbanestationer. Græsfrø samt rodfrugter dyrkes i større udstrækning
end ellers i amtet.
*) I Jens Nilssøn’s optegnelser, der med synlig forkj ærlighed giver en vidløftig skildring
af Vansjø med dens øer, bugter og fiske fs. 255—59, jfr. s. 555 og s. <12), forklares navnet
paa sidstnævnte sted saaledes: »Vandsøe, som saa kaliis, fordi han er van _oe ond at
finde, for de monge øer, holmer og viger skyld, som der vdi ere; thi det sigis, at der
skal vere saa mange øer oc holmer, som der ere dage i aarit.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
