- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
235

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aarh. tilhørt konferentsraad og amtmand H. Lachmann, fra 1798 justitsraad
H. H. Scheel og senere kjøbmand M. Tyrholm, eies nu af skibsreder A.
Olsen; Torderød (Tortrufa), 6 brug, det største 11,10; har siden 1739
tilhørt den Ohrystieske familie og eies nu af frøken Elise Chrystie, Reier
(Reiår), der har tilhørt familien Chrystie, 18,66, Kubberød, 21,os, der længe
tilhørte kancelliraad og lagmand Andreas Hansen, senere datteren, fru
Købke, overtoldbetjent Hjortaas o. fl., Alby (ASalbyr), 35,47, laksefisken;
gaarden tilhørte i middelalderen bispestolen og senere kronen; her boede i
treti- og firtiaarene den bekjendte advokat og politiker, Jonas Anton Hielm,
senere har den tilhørt skibsreder og storthingsmand M. A. Sundt, eies nu
af søløitn. Ole Lyng. Grønli, 11,ss, Kase (Kashaugr), 16,44, Tronviken,
33,52, 3 brug, hovedbruget 24,2«, har tilhørt familien Chrystie, tidligere
færgested over til Horten, Refsnes med Guldholmen (en liden holme, der
i fortiden var grænsen for Oslo’s, senere Kristiania’s privilegerede
handelsdistrikt), 18,io, eies nu af grosserer Lorentz Meyer i Kristiania.

Ramberg (Rafnaberg), 20,sø, 4 brug, det største 10,os (tilhørte i første
fjerdedel af dette aarhundrede krigskommissær Hans Larsen, f 1824),
Fugle-vik (Fulavik), 10,iø, A as, s. 14,eo, n. 9,78, Nes, ø., v. 35,io, hvoraf N. v.
20,94, og Tornefisket, brislingfiskeri, Kullebund, paa øens nordside,
brislingfiskeri; Kongshavn, en liden gaard, hvis navn af traditionen
sættes i forbindelse med kong Kristian II’s ophold i Bevøsundet paa hans
ned-reise til Danmark; han har ogsaa virkelig udstedt et brev fra Bevøen 11
juli 1532. Kj elland svik, 11,98, Rosnes med Skipping (Skepheimar, udt.
Sjippunn), 20,is, tilhører konsul T. Peterson, Or ker ød (Urækjuruå), 32,94,
der i forrige aarhundrede tilhørte kammerraad Jens Gerner, siden 1794 Joh.
Gude, derpaa Jens Genrers sønnesøn, kapt. og grosserer Henrik Gerner, hvis
sønnesøn, Fredrik Gerner, nu bebor gaarden. — Jeløen har overhovedet mange
velbebyggede landsteder med smukke udsigter.

Af oldsagfund kjendes kun en del fra stenalderen. — Paa Jeløen
fandtes endnu ved midten af forrige aarh. en senere forsvunden, ualmindelig
stor stenkreds af oval form med 24 stene i omkredsen og en i midten.

§ 46. Vaaler herred.

259,17 km2; 2 687 indb.

Herredet danner i sine hovedomrids en uregelmæssig firkant, hvis
største længde fra ø. mod v. er 21 km. og bredde fra n. mod s. 15
km. Det grænser mod n. til Hobøl og Spydeberg, mod ø. til Skiptvet,
mod s. til Tune, Raade og Rygge, fra hvilke tre herreder det tildels skilles
ved Yansjø, og mod v. til Moss landdistrikt, hvor ligeledes Vansjø
danner grænsen, samt til Vestby herred i Akershus amt. Herredet falder
sammen med præstegjeldet af samme navn, der omfatter Vaaler
(Vålir) hovedsogn og Svindal (Svindalir) annex. Det er et
indlandsherred, som paa sydsiden støder til Vansjø, der optager 15,5i km2
af herredets fladeindhold. I denne sø ligge øerne Græsøen (1,48 km2),
Mosserosøen (0,48 km2), Østenrødøen (0,46 km2), Tømmerøen
(0,28 km2) og 25 smaaøer (tils. 0,025 km2).

Herredet udgjør en del af det smaalenske aaslandskab i v. for Giommen
og slutter sig i den nordvestlige del af hovedsognet til aaserne paa grænsen
af Akershus amt. Aasernes høide er ikke synderlig stor; det høieste maalte
punkt er Bogsaasen paa grænsen af Svindal og Skiptvet (213 m.), og
middelhøiden er omkring 80 m.; de have i regelen retning fra n. til s. og
de mellemliggende strøg ere for en stor del myrlændte. Dalene ere trange,
hvilket navnlig er tilfældet med Hobøl elvens dalføre nordenfor hovedkirken.
Det dyrkbare areal er lidet, især i Svindal; mere aabne strækninger findes om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free