Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kring hovedkirken og tildels paa halvøen mellem Vansjøs vestlige og østlige
del samt i Svindal østenfor Sæbyrandet.
Bergarten er i den sydlige del af hovedsognet granit, forresten
grundfjeld (gneis). Paa Rørmyraasen mod Spydeberggrænsen findes erratiske
blokke af porfyr, syenit og kalksandsten. Ved Unem i Svindal har været
drevet en grube for Roms nikkelværk, jfr. s. 106.
Med undtagelse af en ganske liden del af herredet, hvis vand rinder
til Giommen, hører det til Mosseelvens nedslagsdistrikt med hovedelven
Hobølelv1), der gjennemstrømmer hovedsognet fra n. mod s., og med de
mindre elve, Veida 1 se 1 v, Lunderelv og Svindalselv, hvilke alle løbe
ud i Vansjø. Af indsøer er foruden Vansjø at mærke Sæbyvandet i
Svindal (1,75 km* 2). Tre andre vande have et areal af over 0,i km2, og
desuden findes 16 mindre tjern. Den af ferskvand dækkede flade udgjør ialt
18,oo km2.
Herredet hører til amtets svagere befolkede distrikter og har kun
11,2 indbyggere pr. km2. Bebyggelsen er saaledes tynd og spredt.
I hovedsognet er der alene i Kirke bygden, nemlig i 0. og s. for
hovedkirken, og tildels paa den i s. for samme liggende halvø ud mod
Vansjø omkring Hobølelven (Vasbygden) en noget tættere bebyggelse.
I Svindal findes den meste bebyggelse i hoveddalføret ovenfor
Sæbyvandet, nedenfor hvilket elven løber i en trang, svagt bebygget dal.
En del mindre dalfører slutte sig til hoveddalen og vandet.
Efter matrikulen har herredet 387 brug med en skyld af 2 049 mk.,
heraf i hovedsognet 209 paa 1 317, mark, i annexet 178 paa 732 mk. Brugene
ere for det meste temmelig store; der findes i hovedsognet 49 brug paa over
10 og 21 paa mellem 5 og 10 mk. skyld, i annexet henholdsvis 21 og 27.
Ved udgangen af 1875 havde, hovedsognet 1537, annexet 1150 indbyggere.
Gudstjeneste holdes i hovedkirken hver søndag og helligdag
undtagen hver 3die søndag og hver 2den liøitidsdag, da der er gudstjeneste
i Svindal.
Herredet har 10 skolekredse med 6 lærere. Skolehuse findes paa
Vaa-ler præsteg. (i Kirkebygden), Vaak og Botnerengen (i Vasbygden),
Gylder i v., Veidal i n., Bjørkedal2) og Sjønnerød2) i s.ø. (ved
Svindalselven), samtlige i hovedsognet; paa Ingulstad (vedannexkirken),
Lunder (i Braatebygden) og Brokhaugen (ved grænsen af Skiptvet) i
annexet. Herredet hører til Moss lægedistrikt.
Vaaler hovedsogn dannede i middelalderen Vaaler skibrede ( Våla skipr.’),
hvorimod Svindal sogn, som tidligere anført, hørte til Raade skibrede.
Herredets hovednæringsveie er jordbrug og skovdrift.
Jordbruget er i fremgang, men havre er endnu i overvejende grad den
vigtigste udsæd, dernæst byg og rug; af hvede dyrkes kun lidet;
udsæden-af græsfrø er ikke ubetydelig. Jordbunden er hovedsagelig ler, i
Vasbygden lermuld, hvilende paa underlag af stærkt ler; agerlandet er i
det hele temmelig jævnt. I henseende til fædriften er intet særdeles
at bemærke; havnegangene ere smaa og ubetydelige.
Herredet hører til amtets bedre skovegne; den bedste skov findes
paa østsiden af Lunderelven, medens strøgene vestenfor ere mere
skovfattige. Skoven er paa mange steder stærkt medtagen. Hovedbestan-
*) Af Hobølelvens løb, der dengang førte forskjellige navne, findes en udførlig skildring
hos Jens Nilssøn, s. 262—63; jfr. ogsaa om Veidalselven sammesteds, s. 260.
2) Bjørkedals og Sjønnerods skolekredse ligge dels i hovedsognet, dels i annexet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
