Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Saanerelven. I den nordlige del af hovedsognet og i annexet er laudet
mere aabent, skjønt bakket, og sammenhængende aaser optræde ikke førend
i den allernordligste del ved Mjær. Herredets høieste punkt er
Spyde-berg Varde (263 m.) paa Vardeaasen, der paa en længere strækning danner
grænsen mod Spydeberg; fra toppen kan Kristianiafjorden sees. Herredets
middelhøide er 125—130 m. Bergarten er grundfjeld, der paa et par steder
paa vestsiden afbrydes af granitmasser. Ved Baserud er fundet nikkelmalm.
Hobølelven kommer fraMjær i n. og gjennemstrømmer herredet efter
hele dets længde. De andre vasdrag ere nævnte ovenfor. En liden del af
herredet hører til Giommens nedslagsfelt. Af indsøer hører den sydlige
ende af Mjær (0,54 km!) til herredet. Bære tjernet er 0,m km2, 12
mindre tjern tilsammen 0,43 km2. Mellem aaseme findes mange og store myrer.
Herredet har 16,5 indb. pr. km2 og hører saaledes til amtets
mindre tæt befolkede egne. Bebyggelsen slutter sig især til Hobølelvens
dalføre og er størst nordenfor hovedkirken samt i annexet, hvor den
tildels optager hele herredets bredde Dernæst er vestsiden paa flere
steder beboet langs grænsen mod Akershus. Østsiden er i hovedsognet
med undtagelse af den nordlige del for det meste ubeboet. Herredet
har følgende fjerdinger: Y tterf j er din g en i s., omkring Skjelfos og
Bære, Bj ervefj er dingen, det midterste strøg omkring kirken,
Mel-lebyfj erdingen i n., omfattende strøget østover mod Spydeberg,
desuden Tomter annex.
Efter matrikulen har herredet 313 brug med en skyld af 1886 mk.,
deraf i hovedsognet 228 brug paa 1 428 mk., i annexet 85 brug paa 428 mk.
Af brug paa over 10 mk. findes i hovedsognet 50, i annexet 12, af brug
paa mellem 5 og 10 mk. henholdsvis 38 og 20, tilsammen 62 og 56.
Brugene ere forholdsvis store. Ved udgangen af 1875 havde hovedsognet 1695,
annexet 620 indb.
Gudstjeneste holdes hver anden søndag og helligdag i Hobøl og
Tomter kirker.
Herredet har 8 skolekredse med 5 lærere. Skolehuse findes paa Holt,
Heia, Grønsiet, Tønnerud, Braaten og Hagen i hovedsognet samt
Tomter og Vegger i annexet. Herredet hører til Moss lægedistrikt.
Herredet førte i middelalderen navnet Mos s edal (Morsadalr, opr. vel
Morsardair) efter hovedelvens gamle navn Mors. Mossedal hørte til Oslo
syssel og var sandsynligvis en del af Folio østre skibrede.
Herredets vigtigste næringsveie er jordbrug og skovdrift.
Jordbruget er ligesom i de tilgrænsende herreder i fremgang. Den
dyrkbare mark findes især paa de ovenfor nævnte mere bebyggede steder;
den bestaar af lerjord og er i regelen stærkt bakket. Havre er den
fornemste udsæd, dernæst byg og rug. Fædriften staar omtrent paa
samme standpunkt som i naboherredet Vaaler; græsfrø dyrkes i nogen
udstrækning, men havnegangene ere som overalt i Smaalenene
indskrænkede og mindre gode.
Skoven er i regelen god. Den bestaar især af gran og dernæst
furu, løvskoven især af birk. Skoven afgiver produkter til afsætning
udenfor herredet, deriblandt tidligere kul til forsyning af Moss jernværk.
Af industrianlæg findes en del ikke ubetydelige møller samt
mindre sagbrug.
Smaalensbanens indre linie gaar gjennem annexet fra Kraakstad
til Spydeberg og har station 1 km. i n.v. for Tomter kirke. Af hovedveie
gaar amtets nordlige tværvei (s. 126) gjennem annexet, samt veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
