Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Vaaler gjennem hovedsognet; for øvrigt haves en del bygdeveie.
Telegrafstation ved jernbanestationen; sammesteds og paa Greaker (i
hovedsognet) postaabnerier.
Hobøl sparebank er oprettet 1859. Den virkede i 1883 med
en indskudskapital af kr. 119 283, tilhørende 410 indskydere, og med
en formue af 14 913 kr.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Hobøl kirke er en gammel graastensbygning med halvrund
korafslutning og senere tilbyggede korsarme, opr. indviet til St. Margareta. Den har en
gammel døbefont af sten (skaalen af granit, foden af kiebersten) samt en
klokke fra det 16de eller 17de aarh. med en længere latinsk indskrift. Paa
den øverste bænk i kirken (tidligere kirkestol) findes endnu en gammel
træplade med følgende indskrift: »Hans Pederssøn til Sæm, Norges riges
kantsler«. Den har rimeligvis sin forklaring deri, at Mossedalen i 16de og
17de aarh. fulgte som forlening med kantslerembedet tilligemed Mariæ
kirkens gods (fra middelalderen af. da kantsleren altid var provst ved M. i
Oslo), jfr. s. 140. H. P. (Litie) til Sæm paaEker var kantsler 1591—1602. —
Hobøl præstegaard, 52,88, er en god gaard med mere end tilstrækkelig
skov; jordveien indbefatter 65 ha. ager og eng samt 9 husmandspladse.
Præstegaarden afbrændte 3die paaskédag 1731 eller, som det i den
nedenfor anførte kaldsbog af 1732 heder, »tog morgenrødens vinger« — en
skjæbne, der i tidernes løb synes at have rammet en større del af de
smaa-lenske præstegaarde, dels gjennem fiendehaand (Spydeberg, Skiptvet og
Rakkestad i syvaarskrigen; Id, Berg, Skjeberg og Borge 1658—60), dels ved
vaadeild (Hobøl, Trøgstad, Skiptvet og Askim).
I hoveddalforet ligger fra s. mod n.: Iiøiaas (Iliduss, alm. skr. Heaas),
2 brug, hovedbruget 17,54. Skjelfos, st., 36,33, n., 1, v., s., 22,u, 4 brug,
hvoraf S. v. 11,54; til gaarden 2 aargangsvandfald, sag-og møllebrug.1) S
velgen, 35,2i, sagogmølle. Karlstad, 3 brug, Holo, 15,23, Skistad
(Skida-stadir), 6 brug, Tønnerud (pyrniruå), 20,37; disse gaarde ligge i et
nogenlunde aabent strøg paa elvens østside. Tis bjørn rud, 16,09
trangt-liggende, hovedbruget 10,so, mange smaabrug, Holstad (tidl. Lur, Luår),
østenfor.
Nordenfor i det videre dalføre omkring kirken: Iiygge (Reggin, alm.
skr. Rigkem), 2 brug, Riser, 2 brug, 15,37 og 14,10, god skov, Daler, 4brug,
Hvitstein, s.. 2 brug, 24,21 og 14,37, Mære (Mærin, alm. skr. Mjerum),
s. 17,42, n. 25,68, 6 brug, det største 11,25, Bjerve (Bjargvin), 25,so. Hul
(Ruid), 25,85, mølle og sag, Hovin, 13 brug, Asierud (udt. Haslerud),
18,71, her drives en ualmindelig storhønseavl, Skjolden (Skjoldin), 3 brug,
hovedbruget 12,15, Fjeld, 11,73, forhenv. præsteenkesæde, Hvitstein, n.,
6 brug, Greaker (Greiåakrar), 29,54, 4 brug, de to 13,56 og 12,52, Tingul
-stad (pengilsstadir), 2 brug, hvoraf T. nd. 10,50, Narvebøl (udt. Nærbøl),
5 brug.
I en mod 0. gaaende sidedal: Gus lund (Ghiåislundar; udt. og alm
skr Gusland), 0. 13,77 og v. 13,00, Bovem (Bogheimr), n., s., 21,52, 5 brug,
det største 10,17, Riggesem (Éikisheimr) 52,35, et af herredets største brug
med god jordvei og stor skov, Kr ok, 0., v., 45,44, 7 brug, hovedbrugene i
K. 0. 11,15 og 18,33, isoleret liggende skovgaard. Bøler, 0., 2 brug, det
største 14,46, Grimsrud, 20,54, Holt, 11,73, Jaeren, 4 brug, Melleby,
15,04, Foss, 31,68, sag, Berg, 0. 14,58, v. 13,eo,- Ly s h au g (Lushaugr),
21,87, Leppestad, n., s., 20,32, 5 brug, hvoraf L. s. 10,35, Eikeberg, 2 brug,
Hollebøl, 13,18, i sognets n.v. hjørne.
Bære (Beroruå, alm. skr. JBærø), 57,67, temmelig langt inde mellem
naseme, is.ø. ved Veidalselven, sognets største skovgaard, jordveien frostnem,
sagbrug; eiedes en lang tid, indtil henved 1880 af storthingsmand Lars i
i) Allerede 1594 stod her S sage (Jens Nilssøn, s. 263J. Samtidig boede paa denne gaard
lensherrens foged (s. 554J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
