- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
241

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Randby Bærø, der ogsaa eiede adskilligt andet gods i herredet, og eies nu
af hans søn; skoven er i den senere tid temmelig udhugget.

Paa vestsiden (mod Akershus amt) fra n. mod s.: Sk o g, n., g., 23,3»,
7 brug, det største 10,84, Gustvet (Chiåsfveit), 12,52, Haug, st., 1., s., 32,57,
10 brug, Hol, 15,62, Laasken, 4 brug, det største 10,7?, Nygaard, 14,77,
sag, Saksebøl, 5 brug, Hvam, 2 brug, det største 11,37, Ringstad, 2
brug, Nummestad, 10,48, Bjoner (Bjugnar), 4 brug, Braate, 31,62, 0
brug, deraf B. st. 14,52 og Braatehytten 10,ss, Narvestad, n. 15,2», s.
13,52, Oddestad, 27,63, 10 brug, Dal, 14,25, Haglerud, længst i s.v., 13,ts.
Fra I,aasken af ligge de her nævnte gaarde i Saanerelvens dal føre.

B. Annexet:

Paa østsiden af elven: Bliksland, 18,27, Tomter, øv., nd., 33,33, 9 brug,
med sognets kirke, en tømmerbygning i korsform, beliggende 11 km.
fra præstegaarden; Toen, 16,73, Elverud, 2 brug, Igsi (udt. Isi), længst i
s.ø., 13,8», Lilleby, 3 brug, mølle tilhørende et interessentskab, Kraakerud,
24,9i, 5 brug, Vaglen (i Vaglanum), 5 brug, Hov, 2 brug, Jaeren, nd.,
øv., 2 brug, nordligst vedMjær. Engene med Tomter jernbanestation.

Paa vestsiden: Brekke, 32,24, v., ø. i et brug, vandfald med to sage
og to møller, Brøholt (opr. vistnok Brddholl), 16,77, sag, mølle, Øien, 5
brug, Solberg, 10,37, Stokstad, ø. 11,02, v. 12,64, Vien, 13 brug, Unaas,

26,77, Føsker (alm. skr. Fusker), 27,»1, Vegger, 32,is, sag- og møllebrug og
stor skov; gaarden, der ligger ved sammenstødet af den gamle hovedvei fra
Sverige og veien fra Moss, var 11 aug. 1814 Kristian Fredriks hovedkvarter.
S vi k eb øl (Svipubæli), 3 brug ved Mjær, sag.

Der haves fra dette herred mange fund fra stenalderen; for øvrigt synes
det at være fattigt paa fortidslevninger. Paa Bære bevares et lavatorium
(vaskevandskar til kirkeligt brug) af bronee fra middelalderen, i form af en
løve; det er formodentlig kommet fra en af herredets kirker.

Herredet hørte i ældre tid til de mest afsidesliggende i denne del af
landet; man finder ogsaa følgende gamle »muhkerim« anført 1732 i præste
gjeldets kaldsbog som passende paa Hobøl:1)

»Felix parochia ista,

ubi non nobilista,

non vidua, non publica via.«

a: »Lykkeligt det kald, hvor der ikke er adel, ikke (præste-)enke, ikke landevei.«

Hobøl herred har paa grund af sin beliggenhed ogsaa mindre end de
Heste af amtets indlandsherreder været berørt af krigon med Sverige,
undtagen forsaavidt som der er foregaaet mange troppemarseher paa hovedveien
over Tomter. I 1716 led det meget herunder, idet Karl XII opholdt sig her
en tid paa sit tog til Kristiania i marts og de norske tropper i mai drog
gjennem Hobøl til Moss.

III. Rakkestad, Heggen og Frøland fogderi2).

§ 48. Rødenes herred.

385,61 km* *; 2 290 indb.

Dette herred bestaar af to særskilte dele, nemlig Rød en es
hovedsogn i s.v. og Rømskogen (Bymshögr, alm. skr. Romskogen) annex

’) I rigsarkivet findes nu en tidligere længe i Hobals præstearkiv opbevaret »provstebog
for det gamle indtil 22 aug. 1749 udelte Ovre Borgesyssels provsti (omfattende det
nuv. Øvre og Mellem B. provsti), samlet 1732 efter sognepræsternes kaldsbøger af Lars
Haseh, en i sin Tid meget bekjendt mand, der var sognepræst i Hobøl 1707—49 og
(sidste) provst i det samlede provsti 1712—49; død 1759. lians portræt hænger i kirken,
hvor man ogsaa paa en tavle finder en af ham forfattet fortegnelse over sognepræster i
Hobøl lige fra middelalderen. (Om ham og særlig om hans forhold under krigen i 1710
se især I). Thrap i Hist.. Tidsskr. 2 R. IV, 387 ff.)

*) Heggen og Frøland, der i ældre tid ogsaa var navnet paa ot fogderi, som senere blev
slaaet sammen med Rakkestad f., jfr. ovenfor s. 140, var indtil res. 19 mai 1847 navnet
paa et af de to sorenskriverier i fogdoriet, nemlig det, der omfattede Bidsberg (Heggen),
Askim og Trugstad (Frøland); det andet sorenskriver! indbefattede da Rødenes, lluk
kestad, Skiptvet og Spydeberg.

Norges landog folk. I.

16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free