Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herredets vigtigste næringsvei er skovdriften, og jordbruget liar
indtil den seneste tid kun indtaget den anden plads. Jordbruget
staar paa et lavere standpunkt end ellers i amtet, men viser dog,
efteråt bøndernes skove tildels ere udhuggede eller frasolgte, fremskridt,
.lordbunden bestaar i regelen af magert, sandblandet ler og er tildels
vandsyg, hvorfor betingelserne for et lønnende jordbrug ere mindre gode.
Havre er hovedsæden. Fædriften staar i forhold til jordbruget;
havnegangene ere heller ikke her af nogen videre udstrækning eller
godhed ; der saaes en del græsfrø, men rodfrugter dyrkes saagodtsom ikke.
Skoven er bedre og af større udstrækning end i noget andet af
amtets herreder, og navnlig kan Rømskogen betragtes som en eneste,
sammenhængende skovstrækning. Den er for en stor del frasolgt
bygdens beboere og eies af Fredrikshalds trælasthandlere1). Disse skove
ere i almindelighed i god stand, især paa Rømskogen, hvor tømmeret
liar svære dimensioner; bøndernes skove ere tildels i mindre god
forfatning. Bestanden er furu, dernæst gran. Yed de store søer findes en
del løvskov.
Af industrielle anlæg findes kun nogle mindre sag- og møllebrug.
Vildtmængden er rigere end ellers i amtet og elg er hyppig, men hverken
jagten eller fiskeriet i de mange søer har nogen større betydning som
næringsvei, ligesaa lidt andre binæringer.
Hovedveien fra Eidsberg fører langs vestsiden af Rødenessjøen
og over Ørje bro til Sverige. Bygdeveie føre paa begge sider af denne
sø, der ogsaa befares af dampskibe saa langt som til Skulerud i Høland.
Ogsaa Rømskogen er i de sidste aar bleven vel forsynet med bygdeveie.
Postaabnerier findes i begge sogne.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Rødenes kirke2), 75km. fra Fredrikshald, er en graastensbygning fra
middelalderen med ældgammelt stavværk i østgavlen og under tagstenene i
den østre del, opr. viet til Johannes den Døber, Margareta og Katarina. Den
har en klokke, der har været antaget at skrive sig fra middelalderen og
tidligere at have tilhørt Klunds kirke, men som bærer aarstallet 1671; en
anden klokke har efter dens indskrift præsten Otter Torgersøn ladet støbe
1588. Blandt herværende præster kan for øvrigt mærkes Jens Gudmundsøn
1700—1736, hvis portræt hænger i kirken. — Rødenes præstegaard, 22,23;
indmarken 89 ha., 1 husmandsplads. Som underbrug hører det ca. 8 km.
fraliggende Fjeldengen, 5,32, delt i 3 husmandspladse, til præstegaarden.
Hjemmeskoven er utilstrækkelig, men suppleres af Fjeldengens skov.
Dampskibsstoppested.
Paa vestsiden af Rødenessjøen: Vik, 3 brug, Hol o (Hola, alm. skr.
Holoug), 11,62, dampsk-st., Krosby, 2 brug, Østenby (Eysteinsbijr), 14,68,
Lund, Kirkeng med del af Fonnerud (Fornaruå), 19,74, tilhører en ogsaa
i Eidsberg forgrenet familie laind, af hvilken mange efter hinanden have
inde-havt lensmandsbestillingen i distriktet.3) Den 20 april 1808 bleve de Svenske,
som havde besat passet ved Lund, fordrevne derfra af de Norske under kapt.
Zarbell. Kamperud, 9,02, Kallak, 5 brug, landh., skydsst., postaabn.
Klemmetsby, 4 brug, Huser, 9,62, 2 brug, hvoraf det ene tilhører stor
’) I Kodenes hovodsogn eier Fredrikshalds sagbrugsforening ca. 79 skyldmark samt
dhrr. Stang og Anker tilsammen benved 43 mk., i Romskogen dhrr. Stang og Anker
samt Wiel’s arvinger tilsammen 105 mk.
’*) Præstegjeidets kirker kjobtes paa auktionen 1722 af Peder Colbjørnsen. Rodenes k
blev ombygget og forlænget 1709.
3) Dette skal kunne bevises at have været tilfældet i mindst 200 aar
IC
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
