- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
244

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

thingsmand A. Olsen H., Toketorp (udt. Tauket.orp), 9 brug, Grav (Gro/),
3 brug, Kinn, 3 brug, Vikeby, s., 3 brug, n. 13,46, Taraldrud, 7,oo, mølle,
Klerud, 10 brug, Sandum, 11,u, Folkenborg, 8,90 i 4 brug, i nærheden
af kirken, var en tid feilagtig anseet som kong Haakon Haakonssøns
fødested. Fokerud (alm. skr. Fygerud, udt. Faukerud), 7 brug, Glumberg
(tild. skr. Glundberg), 9 brug, Rakkestad, n., s., 32,13, 11 brug, Størløs
(Storleysa, udt Størles eller Stolles), 11 brug, Skjeggeslet (Skeggjaslétta,
udt. Skislet), 3 brug, Ba (i BoSwm), lige paa grænsen af Høland, 5 brug,
iiovedbruget 12,76. Paa en isoleret fjeldkolle i nærheden laa Basmo
skandse1), anlagt 1683, i 1691 monteret med 15 kanoner og besat med en
garnison paa 38 mand; den blev sløifetl743; levninger af mure findes endnu
Forekommer oftere i krigshistorien.

Paa østsiden? Moseby, 27,34, tilhører Fredrikshalds Sagbrugsforening,
der tillige eier i Asgjerrud 4,56, Grimsby 2,68, Berger 4,05, Klund 17,47, Ulsby
14,62, Jaavall’2,58, foruden nogle mindre skovstykker, tilsammen ca. 79 mk. i
dette sogn. Enger, 5 brug, hvoraf det ene 10,43, Asgjerrud (Asgerdarruå,
alm. skr. Askerud), n., 3 brug, s. 10,89, Berger, 13 brug, Sukken, 3 brug,
Klund (Klundr), 17,47, her var forhen kirke, Maastad (Mostaoir, alm.
skr. Morstad), 4 brug, hovedbruget 10,63, Stillesby (Styrlaugsbyr, udt. Støl
lesby), 7 brug, hvoraf to, 5,11, tilhøre N. & O. Anker, Haagaas (alm. ski. Høg
aas), 7 brug, Hin, 4 brug, hvoraf et, 4,si, tilhører P. Ankers arvinger, Gaaseby,
n., s., 24,6i, 10 brug, dpsk.st.. Degnes (Digranes, alm. skr. Deignes og udt.
Dengnes), 30,88, 9 brug, O lerud (alm. skr. Orderud), 6 brug, hovedbruget.

9,77, tilhører FT. & Th. Stang, der ligeledes eier af Hin 7,so, af Aaseby 5,11,
af Degnes 4,77, af Buviken 3,04, samt nogle mindre skovstykker, tils. 32,77.
Aaseby, 4 brug, Jaavall (alm. skr. Jovald), 9 brug, Krok, 20,91, 4 brug,
sag og mølle, dpsk.st, og færgested, Opsal (udt. Oksal), 27,55, 13 brug,
hovedbruget 14,68.

I en skov under Jaavall, paa Jørnehaugen og andre pladse ved veien
til Rømskogen, boede i slutningen af femtiaarene 11 taterfamilier,
Hakebro-følget m. fl. (E. Sundt’s Beretning om Fantefolket, 1859); disse ere senere
udfiyttede til Eidsberg.

Ved Jaavall, Opsal, hvor de Svenske havde anlagt befæstninger, og
Slupstad gjorde de Norske under Krebs den 5 mai 1808 et heldigt angreb
paa de Svenske, der trængtes tilbage til Sandviken ved Degnes; (paa
grænsen af Rødenes udførte 7 mai s. a. major Fischer med det nordenfjeldske
infanteriregiment et angreb paa de svenske stillinger ved Ørje bro i Aremark,
der endte med, at de Svenske trak sig over broen, som de afbrændte).

B. Annexet:

Flåten, 31,13, 6 brug, og Sundsrud, 32,20, 5 brug, tilhører Wiels
arvinger, M Stang og T. M. Wiel, Haukenes (alm. skr. Høgenes), 23,24, 13
brug, Trandum, 12 brug, Taarnby 0., <porbjarnarbyr, alm. skr. Torneby),
5 brug, Bøen, 11,so, Tukun, v. 3 brug, 0. tilhører for en del N. & O. Anker,
som tillige eie af Trost er ud 16,96, af Ringsbu 14,44 (de to sidstnævnte
eiendomme i forening med enkefru Wiel’s arvinger) samt nogle mindre
skovstykker, tils. 40,68, Ringsbu (alm. skr. Ringsby), 2 brug, Rømskogens
kirke, beliggende ca. 32 km. fra hovedkirken paa gaarden Bøen, er en
tømmerkirke fra beg. af dette aarh. med en nyere tilbygning; før stod her,
endnu i slutningen af 18de aarh., en stavekirke. (Top. Journ. 17, s. 90, og
Norske Fornl , s. 13.)

I Rødenes kjendes oldsagfund i noget større .antal kun fra stenalderen.

Herredet har lidt under alle de svenske indfald i amtet. I 1657—60
blev almuen der »baade af tienden og vore egne næsten forarmet og forødet«
(Meddelelser fra Rigsark. I, 70.)

En del af Karl XII’s hær drog tidlig paa vaaren 1716 over Rømskogen
ind i Høland. — Paa tilbagetoget fra Kristiania sendte han fra Onstadsund

’) Basmo skandsc angives af cnkelto forfattero som liggonde i Uolunil, veil hvis grænse

den ligger. Forvekslingen mna skrive sig derfra, at kommandanten i>aa Basmo

havde sin bolig paa Steinersby s. i 11 oland hvor der til skandson stnder et niere aabent

og bebygget streg end paa Bodenessiden 5-kandsens udenværk, -Trossementet*

kaldet, ligger for uvrigt ogsaa i Kodenes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free