Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Eidsberg kirke, efter jernbanelinien 38 km. fra Sarpsborg og 72 km.
fra Kristiania1) samt over Grønsund og gjennem Svindal 45 km. fra Moss, er
en gammel anseelig graastenskirke fra middelalderen, viet St. Olav. Den blev
restaureret i 1881, hvorefter den er bleven en af vore største og smukkeste
landskirker; den mod vest vendende portal blev urørt ved restaurationen og
her findes nogle mærkelige i klebersten udhuggede figurer. For øvrigt
sees kirken allerede i middelalderen at være bleven ombygget, idet
taar-net forhøiedes med en paabygning af mursten, og skibets vægge ialfald
delvis have været nedtagne og gjenopførte af graasten og mursten om
hinanden. Den har en døbefont af klebersten. Kirken nævnes i 1236, da
Skule jarl her holdt ting med Ambjørn Jonssøn. — Ved den sidste
restauration opdagedes i kirkens mure flere stene med runeindskrifter (nu i
Universitetets oldsagsamling), dels brudstykker af længere indskrifter, dels blot
mandsnavne (en af stenene har det i Norge ellers neppe paaviste navn
Odin-kar). I gruset under kirken fandtes et smukt emailleret og forgyldt beslag
til overdelen af et relikvieskrin fra den tidligere middelalder (ligeledes i
den nævnte samling, der ogsaa har et røgelsekar af bronce fia denne
kirke). — Eidsberg præstegaard (gi. navn pufa med Eidsberg), 57,51;
indmarken 59 ha.; skoven, der støder lige op til indmarken, er udhugget,
men afgiver tilstrækkeligt til ved og gjærdefang, bestanden furu og gran; 7
husmandspladse. Efter præst egaardskommissionens forslag vil nu 4
parceller frasælges og antallet af husmænd indskrænkes til 2. Paa denne
præstegaard skal Karl XII have opholdt sig 3 dage i mai 1716 under tilbagetoget
fra Kristiania, hos præsten Hans Smit (1709—40)* 2), der har været kaldt »den
berømmeligste præst, E. nogensinde har havt«, navnlig ved sin iver for
ungdommens undervisning. Professor Wilse, der har forfattet en beskrivelse
af pgjldt.3), var sognepræst her fra 1785 til sin død 1801.
I n. for kirken og Lekumelven: Trollerud, 2 brug, nordligst i
herredet, Ultvet (Ullarpveit), n., s., v., 47,34, 8 brug, hvoraf de to største 11,73
og 10,5i, Neringsrud (opr. vel Neridsrud), 3 brug, Ve ger ud (Vegarud),
3 brug, Slet ner, 58,79, 9 brug, hvoraf de to hovedbrug, 26,47 og 15,90, længe
have tilhørt grene af den under Rødenes omtalte familie Lund; det ene har
nu i lang tid været i oberstløitnant Døsens besiddelse. Moen, n., 2 brug,
14,59 og 14,2i, Aas, 20,8o, 5 brug, Hj elmark (Hjalmörk), 36,96, S li tu, 34,95, hvor
den ovenfor omtalte Tenols kirke stod, tilhører ligeledes familien Lund,
jernbanest. V. Kjeserud (Keysuruå), 3 brug, Sulerud (Suflurui), 28,51, Berg,
v. 16,03, Sør- og Nord-Væte, 8 brug, Torkelsrud, 18,74, Lindhol, 56,03,
har siden aarhundredets begyndelse tilhørt familien Dahl; dens betydelige
skyld hidhører for omtrent halvparten fra den gaarden ifølge overenskomst
tilkommende afgift af tømmer, der flødes i Giommen; den tidligere
herværende lændse blev nedlagt i 1851, jfr. s. 102. I Giommen holmen
Valla ndsø (tidl. Valdinsholmi eller Valdisholmi) med levninger af en fæstning,
som stod her i det 13. aarh. og skal være anlagt eller vel rettere udvidet
og forbedret af kong Haakon Haakonssøn. Den er særlig bekjendt som
sæde for den dygtige og anseede høvding Ambjørn Jonssøn (f 1240) og
brugtes senere en tid som fængsel. Borgen har været bygget af mursten
paa fundament af graasten. Aas, v., 11,50, Hoie (Edey, alm. skr. Høie),
62,33, 7 brug, deraf II. n. 13,96, H. s. 11,38, H. nv. 17,68, Haga v. (alin. skr.
Hauge), 28,40, Moen, s., m., 36,79 , 4 brug, det største 14,07, Haug, v. 3 brug,
0.21,87, Garsegg. s, 12,97, m., 1., 0., 16,28, 3 brug, v. 20,22.
Brødre-moen, 22,92, 5 brug, det største 10,35, prægtig udsigt over bygden; i n. for
gaarden Mo markedsplads paa en sandterrasse, indtil 1830 marked.
Østereng, .2 brug, 14,75 og 16,42, Vandogg, 19,87, paa en parcel af
gaarden staar amtets distriktsfængsel; i nærheden et methodistkapel, Brands-
’) Iberegnet afstanden fra kirken til jernbanestationen, 2—3 km.
2) Familienavnet skrives senere Schmidt, saasom af brodersønnen, biskop Christen S., og
dennes søn, eidsvoldsmanden provst Fredrik S.
3) Biskop Fredrik Nannestad, der har udgivet en latinsk beskrivelse af Eidsbergs
mærkværdigheder (1742), var præstesøn fra Eidsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
