Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1875 havde hovedsognet 3 140, Hærland 1 309 og Trømborg 997 indb.
Antallet af brug er 092 med en skyld af 3 470 mk., heraf i Eidsberg, Hær
land og Trømborg sogne henholdsvis 363 paa 2 092, 185 paa 704 og 144 paa
674 mk. Af brug paa over 10 og paa mellem 5 og 10 mk. findes 56 og 82,
18 og 29, 21 og 28.
Gudstjeneste holdes i hovedkil ken hver, og i annexkirkerne hver
anden, søndag og helligdag. I præstegjeldet er residerende kapellani.
Herredet har 11 skolekredse med 10 lærere. Skolehuse findes paa
Skaltorp (Kirkefjerdingen), Folkenborg (Mysenfjerdingen),
Leangs-rud (Hoiefjerdingen) i hovedsognet, Sviu i Trømborg og H om s t vet i
Hærland. Herredet hører til Eidsberg lægedistrikt.
Bygden kaldtes i ældre tid H eggen (Heggin) og dannede et egen
skibrede (Hcgginar skipr.). Foruden de 3 nuværende sognekirker havde
herredet før reformationen3 andre, alle i hovedsognet, nemlig paa Folkenborg
(Folkinsborgar kirkja), paa Hen (Hænes k.) og paa Slitu, den sidste kaldet
Tenols kirke (fenols k.). Hens sogn var allerede omkring 1400 lagt
under Eidsberg sogn. Folkenborgs kirke existerede endnu i slutningen af 16.
aarh., men brugtes da ei længere; Tenols k. forfaldt først ganske i det 18de
aarh.l).
Jordbruget, der er herredets hovednæringsvej, har indtil for
nylig ikke staaet synderlig høit, men har i den senere tid gjort
betydelige fremskridt, hvilket ogsaa gjælder fjøsstellet og den kunstige eng.
Havre er den overveiende kornsæd og havreskifter temmelig
almindelige. Der afhændes ikke ubetydeligt af levende kreaturer samt af
smør; noget meieri vides ikke oprettet. Havnegangene ere mindre gode.
Jordbunden er i den vestlige del frugtbart muldler, længere inde, især
i Hærlandsdalen, stivt,og mindre frugtbart ler.
Skoven er paa aaserne i ø. ret god, og der findes flere gode
skov-gaarde, hvorimod slettelandet er mindre vel forsynet; den herværende
skov bestaar tildels af løvtræer, medens der paa aaserne hovedsagelig
er furu- og granskov.
Tømmerflødningen i Giommen giver navnlig ved Buskelsrudlændsen
med tilhørende sankelæiidser ikke saa liden beskjæftigelse (jfr. s. 99).
Af industrielle anlæg fandtes i 1883 teglværk, jernstøberi1 2),
farveri, 2 garverier, dampsag og en del mindre sagbrug samt 5 større
og en del mindre møllebrug. Disse anlæg, der for det meste ligge ved
Eidsbergelven, beskjæftigede i 1883: 78 arbeidere, hvoraf 33 ved
sagbrugene og 29 ved møllebrugene.
Smaalensbanens indre linie kommer fra Askim ind i herredet og
har her 3 stationer, Slitu, Mysen og Eidsberg, alle i hovedsognet
samt alle med telegrafstationer og postaabnerier, af hvilke sidste ogsaa
tindes et paa Lekum (hovedsognet) og et paa Kirkeby (Hærland).
Hovedveiene samle sig dels ved Mysen og dels ved hovedkirken. Fra
førstnævnte sted føre veie paa den ene side til Askim, og paa den
anden gjennem Hærlandsdalen til Rødenes og gjennem Trømborg til
Rakkestad. Fra kirken gaar foruden andre veie en over Grøn sund
til Skiptvet. Bygdeveie er herredet vel forsynet med; mange af dem ere
dog tunge. Dampskibsfarten gaar paa Giommen op til Lindhol.
1) Tenols kirke »stod«, ifølge præst Smit’s oplysning i kaldsbogen 1732, endnu ved hans
ankomst til Eidsberg, men«, skriver han, »er nu forfalden og nedfalden, stenene
bortført; den har været bjugt af rød sten og meget smuk. Fundamenten, som endnu sees,
har været af huggen graasten; der har ei været prædiket i den i 170 aar.«
2) Beliggende ved Mysen, senere nedlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
