Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
katholske tid præstebolig, senere præsteenkesæde. nu solgt. Vist er, 7
brug, Himmerike (Himiriki), 5 brug, Grini øv., 16,si, nd., 20,52.
Sol-berg, 20,79, 6 brug, Baggetorp, 11,4s, Hærland (Hærulandir), 3 brug.
det største 10,03; Hærland kirke, en ganske ny tømmerbygning1), staar
paa gaardens grund, 7 km. fra præstegaarden. tidligere paa Bevaug.
Bjørnestad, n., s-, 4 brug, Berger 0., 2 brug, 13,69 og 15,58, Løken (Leykin,
udt. Løkje), 0.. v.. 46,63, skovgaard i mange smaabrug, ligesaa Melle by,
32,14. Paa nogle pladse under Øst by (Svartepus) og Hethul (Myrvold), i
nærheden af veien til Rødenes, have nogle fra dette herred indflyttede tater
familier i længere tid havt tilhold.
Østenfor i et fra s. mod n. gaaende dalføre: Elgetun (Elgjartun)’1)
38.22, og Lundebv, 16,92 i mange brug, Ørken, 4 brug, Hedemarken.
2 brug, Dal, 26,66 i et brug.
Nordenfor og ved Eidsbergelven: Buer, 3 brug, Krokstad, 22,33,
Kvilier, n., 4 brug, s. 13,os, Korterud, 2 brug, Hærslet (Hæruslétta),
3 brug, Homstvet (Hornsajiveit), 42,20, 10 brug, Skubberud (Skobburud),
11,39, Høitomt, 2 brug, 11,is og 9,97, Holone, 3 brug, det største 14,30,
Torper, s., m., n., 43.41, 5 brug, de to 19,ss og 12,04, tidligere fogedgaard.
Hærland er formodentlig det af præstegjeldets sogne, der bar lidt mest
ved krigene, især ved norsk indkvartering, for at beskytte mod svenske ind
fald over Rødenes; navnlig var dette tilfældet 1657—60, jfr. Meddel, fra
Rigsark. I, 115.
C. Trømborg sogn:
Aasgaard, 42,19, sognets nordligste gaard, i 3 brug, hvoraf det ene
35,04, det største i sognet, Jaeren, 3 brug, Bøltorp (Byluporp), 26,3«,
Øierud, 12,00, Fjeld, n., s., 28,20, 8 brug, det største 10,37, Bredegg,
17,09, Bøli (Bylin, alm. skr. Bøler), n., v., 0., 45,ss, 5 brug, de to 13,82 og
11.73, Fossem, 17,79, Kolshus, 23, u, 5 brug, det største 11,77, Trømborg
(Treginsborg), 0., v-, 43,64, 10 brugmed sognets kirke (kaldtes ialfaldendnu
i slutn. af forr. aarh. Haugs kirke), 11 km. fra præstegaarden. Den
oprindelige, særdeles gamle graastensbygning, idet til St. Laurentius, benyttes nu
som kor i den nye kirke, der er en træbygning, indviet 1879. Udenfor den
vestre indgang ligger som dørtrin den gamle alterplade med den sædvanlige
fordybning (relikviegjemme) i midten. Lige nedenfor kirken ligger
Trømborg s (eller Haugs) kilde, som overtroen endnu i vore dage tillægger
undergjørende virkninger; den søgtes meget i slutningen af forrige aarh ,
endog lige fra Sverige.
Dynjan (Dynjandi, alm. skr. Dyngen), 17,09, Krosby, n , s., 24,52, 7
brug, Lunde, 10 brug, Neple (t Knepli), 13,91, Skollerud. 3 brug, Rud
n., 7 brug, Rud s.. 15,47, Raanaas. 61,61, 6 brug, deraf Hake-K. 10,53
(to andre brug med samme navn 8,04), Bagge-R., 16,u, Svenke-R., 19,62.
Spestad, 19,01, 3 brug, det største 10,os, Skukkestad (Skökulstaåir), 3
brug, det ene 10,44, Brennemoen, 4 brug, Engen, 2 brug, Vesterby
30.74, 3 brug, de to 14,73 og 13,71, Torp 0., 24,30, 5 brug, det største 14.46
Berg s., 10 brug, Melleby 0, 9 brug, Filtvet (Filjupveit), 6 brug.
I herredet findes adskillige oldtidslevninger; større samlinger af
grav-hauger paa Brødremoen, Brennemoen og Mysen. Paa Sietner, i et brat
bakkeheld ved en bæk, er gjort et betydeligt fund af guldsager fra
slutningen af den ældre jernalder (1859, 1860 og 1873). Her fandtes 17
guldbrakteater, 4 medailloner med flligransarbeide og indfattede stene, en massiv
guldperle, et svært, smukt arbeidet guldsmykke til en sværdskede og
adskillige betalingsringe af guld til en vægt ialt af 485,5 gr.
To gamle stuebygninger vare endnu i de sidste aar af det 18. aarh til
i herredet, nemlig paa Svenke-Raanaas i Trømborg og paa Korterud i
Hærland. De ere begge forlængst borttagne. *)
*) Den forrige kirke var ogsaa en tømraerbygning, opført 1701, men ganske omhygget
allerede 1778.
s) (ler fandtes endnu 1791 forskandsninger ved et pas paa veien til Rødenes, hvor man
ifølge Wilse havde gjort tienden god modstand i krigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
