Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Valdensholmen er ovenfor talt. Lekum har uden tvivl været
hoved-gaard for den i slutningen af det 13. og begyndelsen af det 14 aarh. levende
anseede høvding Thore Biskopssøn (f 1317)l).
§ 50. Rakkestad herred.
41(5,32 km2; 5 894 indb.
Herredet, der ligger midt i amtet og er det folkerigeste og
næststørste af dettes herreder, har en rundagtig form med en længde fra
n. mod s. af 29 km. og en bredde af 22 km. Det grænser mod n.
til Eidsberg, mod ø. til Aremark, mod s. til Berg og mod v. til
Skje-berg, Varteig og Skiptvet, fra hvilket sidste herred det adskilles ved
Giommen.
Det falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af
Hakke-stad hovedsogn samt Degernes (Digranes, udt. Denes) og Os
an-nexsogne.
Herredet optager størsteparten af Bakkestadelvens bassin, og bestaar i
midten og tildels mod n. af temmelig jævne, veldyrkede strækninger, der
vestover mod Giommen gaa over i et stærkt kuperet bakkelandskab med
enkelte isolerede aastoppe, samt for øvrigt hæve sig gradvis op mod aaserne.
Den østlige del er et aasland med smaavande, myrer og kun paa enkelte
steder dyrkbare smaadale. Dette aasland slutter sig til Bergs og Aremarks
aaser og naar i Linnekleppen ^331 m.) paa grænsen af det sidstnævnte
herred sin største høide. Ogsaa i v. findes fra Giommen af aaspartier langs
grænserne af Yarteig, Skjeberg og Berg. Her er Lunds var den (213 m.)
det høieste punkt, og aaserne hænge i s. sammen med det østlige aasland
Herredets middelbøide er fl5 til 120 m.
Bergarterne høre overalt til grundfjeldet, men i midten ere større
strækninger dækkede af ler og paa enkelte steder af sand. Klebersten findes
enkeltvis og paa østkanten forekomme glaciale skjælbanker.
Giommen berører herredet i Os sogn i en længde af 6 km. og optager
her 1? a k kes t ad el v e n (jfr. s. 33), hvis nedslagsdistrikt omfatter
saagodt-som det hele herred med undtagelse af den sydligste del, der hører til
Ise-elvens distrikt. Af ferskvande er Ertevandet det største (1,28 km2).
Desuden findes 14 mindre vande paa over 0,i km2 og ialt omtrent 110 vande
og tjern, der tilsammen dække en flade af 7,49 km2, hvortil kommer
Giommen med 1 86 km2 eller ialt 9,35 km2.
Herredet er i midten af hovedsognet og i Os annexsogn tæt
bebygget, navnlig langs med Rakkestadelven, ligeledes i Degernes sogn
omkring kirken og søndenfor samme mellem Ertevandet og Skjeklevandet.
Rundt omkring disse beboede strøg er der langs grænserne mod
Aremark, Berg, Skjeberg, Yarteig samt tildels Eidsberg et bredt
ubeboet eller særdeles tyndt befolket streg, hvor bebyggelsen indskrænker
sig til enkelte smaa dale og mindre flekker. Den gjemiemsnitlige
be-folkningstæthed er 14,2 indb. pr. km2. Hovedsognet er inddelt i
følgende fjerdinger: Ytterskogfjerdingen langs grænsen mod Varteig,
Rakk estadf j e rdi n gen i den østlige del af sognet fra Eidsberg til
Degernes, Lillefjerdingen i s.ø. for kirken mellem Ertevandselven
og Rakkestadelven og Skantebygden i v. paa grænsen af Os.
I 1875 havde hovedsognet 3 001, Degernes 1 667 og Os 1 226 indb.
Efter matrikulen har herredet 903 brug, skyldsatte til 3 556 mk., deraf *)
*) Se Norsk Hist. Tidsskrift, 2. række, IV, s. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
