- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
253

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde her sit hovedkvarter i april 1808. — Bergenhus (og Kleven)
kapel-langaard, 12,59, 1 km. i n. for præstegaarden; jordveien omtr. 34 ha., skoven
40 ha., utilstrækkelig; 3 husmandspladse, jfr. Reskr. 8 januar 1751.

^ Paa sletten i n. for kirken og Rakkestadelven: Gj øl stad, 56,si, herre -

dets næststørste brug med god skov og vandfald med sag og mølle. Denne
gaard tilligemed dele af gaardene Iglerud og Bøen har i lang tid dannet
herredets største skoveiendom og tilhørt kancelliraad Bassøe, proprietær K.
Mamen, løitnant Bruenech, proprietær P. Bøe og eies nu af kapt. Schultz.
Grinestad, n., s., 30,86, 4 brug, detstørste 12,39, Haslem, 25,73, Flatestad
(udt. Plastad), 2 brug, skydsstation, Mjørud (Mjulnurvå), 21,89, ved
Dorge-elvens udløb i Rakkestadelven, 3 bmg, det største 13,17, meieri; her ligger
Rakkestad jernbanestation. Gudem, 0 brug, Lien, 32,34, 3 brug,
det største 15,55, Lund, øv , 12,7»; Lien kom i slutningen af forrige
aarhuu-drede i løitnant Bierrings eie og er senere bleven delt i 3 brug, der alle
tilhøre hans efterkommere (deriblandt storthingsmand Johannes Lien). Lund
har senest været eiet af storthingsmændene Ole C. Lund og (sønnen) den i
forrige aar afdøde Tollef O. Lund. Kaan (Kaun), n., s., 45,62, 8 brug. det
største 12,95, Klepper. 4 brug, Flatberg, 8 brug.

GI0rud (Gladuruå), 18,55 i mange smaaparceller, herredets nordligste
gaard, Sandaker med V agel sr ud, 34,10, Tue 3 brug, af hvilke det største
kaldes Lenda, Gjulem (Syr din), 50,59, 3 brug, de to 28.96 og 14,97, her var
forhen kirke, jfr. ovenfor om den her i syvaarskrigen stedfundne træfning,
Østby, 25,44, chefsgaard, Grunderud (udt. Grønnerud), 11.52, Kaaterud
(.Kotarv 6), 7 brug, Berby (Bergabyr), 14,55, Grøttvet, 0., v., 23,76, 7 brug;
disse gaarde ligge i aaskanten. Længere inde: Strekerud,13,s5, Bøen, 4
brug, Solbrekke, 8 brug, Djupedal, 2 brug, Iglerud, 2 brug, det ene
14,i2, Jerberg (Ejolparberg, alm skr. Gjerreberg), 22,54, 5 brug, Hosten
(alm. skr. Haugsten), n. 18,71, s. 17,27, Eng, 20,ie, 9brug, Levernes, 21,27,
4 brug, Finnestad, n., s., 30,53, 11 brug, Vedal, 11 brug.

Nord-Dalen, Mellem-Dalen og Sør-Dalen, tils. 62,63 i 31 brug,
hvoraf et i Sør-Dalen 10,54, Mortnes (Murtnes), 6 brug, og Fuglenes, 4
brug, ligge i et dalføre, der gaar fra n. mod s. i nærheden af Aremarkgrænsen.

Paa sydsiden af elven: Tjærbu, 10 brug, Tjærnes (Tjörunes), 22,33,
10 brug. Rud, 0., 3 brug, Mellegaard, 4 brug, Sønstegaard, 4 brug,
Bjørnestad, yt., 23,44, 5 brug, det største 11,98. Disse gaarde danne en
egen grend sammen med Fosser,.st., 1., 32,16, 6 brug, og H erre-£08 se r,
32,90, med smuk beliggenhed, vandfald, sag- og møllebrug sanTTgocFslcov,
tidligere sædegaard med betydeligt, forlængst frasolgt, jordegods.

1347 nævnes Askel og Gunne paa (Herre-)Fosser; førstnævnte er
formodentlig den samme som den Askel Halvardssøn, der omtrent ved samme tid
skjænkede Rakkestad kirke 2 øresbol i Fosser. Senere kj endes ingen eier før
oslokanniken, magister Claus Frantssøn Berg, hvis enke, Elsebeth Olufsdatter
Theiste, bragte den til sin anden mand, Peder Christopherssøn Rytter, der
endnu skrives dertil 1620—27. Stifsønnen, Hans Claussøn Berg, maa have
været medeier, da gaarden efter hans død 1625 kom til hans enkes, Barbara
Winckes, anden mand, kaptein Hans Mogenssøn Handingmand, der var eier
1639 og 1648, og hvis søn, Mogens Hanssøn Handingmand, døde som
dragon-kaptein 1660; dennes søn, kaptein Hans Handingmand, der først tiltraadte
gaarden 1683 og døde 1701, var sidste eier af denne slægt, men boede paa
Ska-pal i Ringsaker og bortforpagtede Fosser, hvorefter gaarden synes at have
tabt sine adelige privilegier, da den 1703 blev solgt til kjøbmand Peder
Nilssøn Hess i Fredrikstad. 1776 eiedes Fosser af oberst Jens Bierch, der
opdyrkede gaarden vel og ved testamente af 1804 overdrog den til sin
slægtning, sognepræst Johan Bierch i Urskog.

Dæli, 13,78, Haug n., 19,15, Sverstad, n., s., 6 brug, Filtvet, 19,27,
Skjøltorp ’(Skjolaporp, alm. skr. Skjørtorp), 33,04, 5 brug, de to 13,29 og
11,25, Aastorp, 5 brug, Baadal (Buadalr, alm. skr. Bodal), n., m., s., 58,88,
8 brug, hvoraf B. s. 17,54 og et i B. n. 10,ei, Vestby v. med Torgrimsby,
28,38, Hauggaard (Haugagardr), 24,20.

Ved Ertevandselven: Heier, øv.. 10,01, Vestby, n., s., 42,35, 7 brug,

de to i V. n. 12,32 og 11,25, Vestby tilhørte allerede ved midten af forrige
aarhundrede generalmajor Peter de Seue (f 1772) og har senere i over 100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free