Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoven er, om end tildels udhugget, dog paa mange steder i god
vækst, og flere gaarde have endnu god skov; de mange bløde myrer gjøre
dog tildels veden mindre god. I strøget omkring Linnekleppen er
skovbunden mager (granitformation) og skoven meget tarvelig. Bestanden
er især gran, dernæst furu. Af løvskov er der ikke meget; hyppigst
forekommer asp, eg enkeltvis, men sjelden. I ] 824 var der en større
skovbrand, hvoraf endnu mærkes spor.
Ved industrielle anlæg sysselsattes i 1883 ialt 73 arbeidere
ved 2 teglværker, samt endel sag- og møllebrug, deraf 1 dampsag. Ved
Brekke dreves tidligere tjære-brænding, men denne er nu ophørt. De
fleste anlæg ere beliggende ved eller i nærheden af Rakkestadelven. , ,
Binæringer af betydning findes ikke. Giommen berører herredet kun
paa en mindre strækning, og hverken flødning eller fiskeri er af vigtighed.
I Dorgeelven findes krebs, dog ikke i nogen mængde.
Smaalensbanens indre linie har i herredet to stationer, nemlig
Rakkestad i hovedbygden og Gau testad nær grænsen mod Varteig,
begge med telegrafstation og postaabneri. De gjennem herredet førende
hovedveie krydse hinanden i nærheden af hovedkirken; en vei gaar mod
s. til Fredrikshald, en anden mod s.v. til Sarpsborg, en tredie mod n.
gjennem Eidsberg hovedsogn og en fjerde ligeledes mod n. gjennem
Trømborg annex (jfr. s. 126). Herredet er ret vel forsynet med
byg-deveie, men med Aremark savnes vejforbindelse. Glommen befares om
sommeren af dampskib med stoppested ved Brekke.
Rakkestad sparebank er oprettet 1844 og virkede i 1883
med en indskudskapital af’kr. 262 123, tilhørende 479 indskydere, og
en formue af kr. 54 294.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Rakkestad kirke, 27 km. fra Sarpsborg, 40 km. fra Fredrikshald’
murstensbygning; den gamle kirke, der var en graastensbygnmg, viet til den
hellige jomfru, ombyggedes 1876; i Universitetets oldsagsamling findes derfra
skaalen af en kleberstens døbefont.— Rakkestad præstegaard, 57,63, er
herredets største brug, jordveien 61 ha. indmark; skoven er ikke
tilstrækkelig til forbruget; 9 husmandspladse, foreslaaet reduceret til 40 ha. indmark
og 4 husmandspladse. Den bestaar af to gaarde, Rakkestad og Nes.
hvilken sidste i det 16de aarh. beboedes af lensherrens foged, men under
den nordiske syvaarskrig blev lagt til præstegaarden som belønning for den
tapperhed som den daværende præst, Østen Baardssøn havde udvist under
Svenskernes indfald i præstegjeldet, medens fogden havde vist feighed (jfr.
ovenfor s. 147 og Top. Journ. 17, s. 114—115)l). Gaardens jord er
mangesteds meget mager. Af gaarden Nes ere tre stykker bortbygslede som
lei-lændingsgods uden at være særskilt matrikulerede. Om driften og udbyttet
af præstegaarden findes haandskrevne optegnelser for størstedelen af
tidsrummet 1792—1868, da den beboedes af den bekjendte sognepræst,
konsisto-rialraad Torkil Aschehoug og sønnen Johan Aschehoug* * * * * * * 8). Kristian August
’) En af de ældste beretninger herom er vistnok den, der tindes i kaldsbogen af 1732, hvor
det heder, at den mandhaftige herr Østen- var tilstede i træfningen ved tfjulcm i
fuldt ornat og »animerede- almuen. Sammesteds siges, at 2 gaarde dengang tillagdes
præsten, Nes og Birkenes; det sidste er maasko det samme som Borgenhus. _— Som
yderligere belønning for Østen Baardssøns tapperhed og erstatning for hans lidte tab,
idet præstegaarden var bioven afbrændt og hans ene ben afskudt i krigen, fik efter
hans dod sønnen, Jens Østensen, under 22 januar 1587 kaldsbrev paa Rakkestad præ-
stegjeld (Norske Rigsreg. II, 690).
8) Den ældste A. var resid. kap. i Rakkestad 1783—92 . 3 af hans sønner vare efter hin-
anden res. kap. i Rakkestad; ogsa-a sønnesønnen, Torkil A., var præst i Rakkestad,
nemlig pers. kap. 1857—68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
