Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22,36 i 4 brag, hvoraf nd. 11,98, Hauger, 4 brag, Naalem, 3 brag, V a gi
tvet (Volupveit, alm. skr. Yortvet), 18,si, forh. sorenskrivergaard, Dra-,,a
stad, 2 brug, Brøntorp, 8 brug, Bratvaaltvet (udt. Brattvet),
10m-Kaatorp (Kvaåuporp), 21,so, 3 brug, det største 13,es, Botn, 2 bru.se
Ringsby, 3 brag.
Rakkestad herred har mange oldtidslevninger at opvise, især i den
nordlige del af hovedsognet og Os sogn. Blandt de gaarde, der have de største
samlinger af gravhauge, er særlig at fremhæve Gjulem. Af de i herredet
gjorte oldsagfund er forholdsvis flere end sædvanligt for Smaalenene fra
den yngre jernalder.
Paa Bjørneby i Degernes sogn opdagedes omkring 1855 paa en halvt
ned i jorden liggende sten en længere runeindskrift. Stenen er nu i
Universitetets oldsagsamling, men den er uheldigvis saa forvitret, at indskriften
ikke har kunnet læses.
Paa Gammelsrud i samme sogn har der indtil deu seneste tid staaet en
gammeldags, om end ikke meget gammel, spærrestue. Sævisslottet er
ovenfor omtalt.
Rakkestad er et af de smaalenske herreder, der har lidt mest under
krigene med Sverige. Om syvaarskrigen er allerede ovenfor talt. Under
Karl XII’s indfald led det ogsaa meget, saavel i 1716 som i 1718, i hvilket,
sidste aar et svensk korps sendtes hid over Øije bro og den norske general
lod gaardene brænde, forat de ikke skulde tjene fienden. I 1814 mønstrede
Kristian Fredrik den 5 aug. i egnen syd for Rakkestad hovedkirke, efter
et paa præstegaarden holdt krigsraad, hovedstyrken af den norske hær
(10—15 000 mand) for her at levere et hovedslag mod det over Degernes
fremrykkende svenske armekorps, hvilken plan dog straks efter opgaves. Efter
den øvrige hærs bortmarsch udholdt Stabeils tropper, hvoriblandt det norske
jægerkorps under major Butenschiøn, den følgende dag bag Rakkestadelven,
især ved Bjørnestadbroen og Flatestad, en temmelig heftig
arriéregardefægt-ning, der endte med, at Stabell med sin afdeling blev forfulgt op mod
Trøin-borg, medens Butenschiøn, der havde staaet bag Baadalsbroen, retirerede over
Grønsund.
§ 51. Skiptvet herred.
101,35 km2; 2 758 indb.
Herredet, danner en langstrakt firkant med spidserne i n. og s.
Længden er 17 km., den største bredde, i den nordlige del, 9 km. Det
omgives paa vestsiden af Spydeberg, Yaaler og Tune herreder, paa
østsiden af Giommen, der adskiller det fra Varteig, Rakkestad og
Eids-berg. Det falder sammen med præstegjeldet, som kun liar et kirkesogn.
Herredet, hvis middelhøide er omtr. 120—130 m., bestaar i s. og v. af
aasland, i hvilket Jonsrudaasen hæver sig til 238 m. I n. og ø. danner
det en af lerbakker og aasknatter jævnlig afbrudt slette, der tildels i bratte
bakker sænker sig ned mod Giommen Bergarten er grundfjeld.
Giommen berører herredet i en længde af 22 km. og dækker 7,99 km2
af herredets areal. Den har i herredets nordlige del et trangt og stridt løb,
men flyder nedenfor Vammafossene (s. 28) roligere og med anseelig bredde,
samt danner paa dette stykke flere store evjer. De øvrige elve, der næsten
alle falde ud i Giommen, ere kun smaa. De betydeligste ere
Haugsbæk-k e n og V i n e s e 1 v e n, s. 32. Svindalselven har sine kilder i Skiptvet,
men er ikke af nogen betydning for herredet. Større vande findes ikke, af
smaavande 9 med et areal af 0,o4 km2.
Bebyggelsen er for den største del samlet i et bælte langs
Giommen, hvis bredder dog i den sydligste del ere temmelig sparsomt
bebyggede. Forholdsvis godt befolket, er ogsaa strøget omkring kirken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
