Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samt længere i n. omkring gaarden Vister og i v. omkring Lund og
Berg i Vinesdalen. I s.ø. for kirken gaar derhos en bygd, ved navn
Mork en (d. e. skoven), over til Svindal. Den øvrige del af Skiptvet
er for det meste ubeboet, hvilket navnlig er tilfældet langs herredets
vestgrænse. Herredet har overhovedet 27,2 indb. pr. km2.
Efter matrikulen har herredet 426 brug, skyldsatte til 1179 mk. Af
brugene er 15 paa over 10 og 51 paa mellem 10 og 5 mk. I hovedbygden
er der tildels større brug, i Morken en mængde smaabrug.
Herredet har 5 skolekredse med 5 lærere; skolehuse findes paa
Kals-rud, Lund s., Langeli, Haugen og Vines. Det hører til Eidsberg
lægedistrikt.
Foruden den nuværende kirke var der i den katholske tid to andre, paa
Vister (Viflastada k.) og paa Sko.g (Skogs k.)\ den sidste stod længe efter
reformationen. ^
Herredets gamle navn er Skipjiveit eller SkygJiveit’J, nuværende udtale
Skjet ve. I middelalderen regnedes det til Vimar og hørte til Vima skipreiåa,
hvorom nærmere ved Spydeberg.
Jordbruget er herredets saagodtsom eneste næringsvei. Jorden
er i den nordlige del langs Giommen lermuld, længere inde stivt ler, i
Morken magert sandler. Den sydlige strækning langs Giommen er
lidet opdyrket og aaserne træde her lige ud til elven. Agerbrug og
fædrift er i fremskridt; dog er havre endnu den overvejende sædart.
Udsæd af græsfrø er temmelig almindelig, havnegangene smaa og daarlige.
Et meieri er nylig anlagt.
Skoven er udhugget; kun • faa gaarde have skov til salg, og
mange mangle skov. Bestanden er furu og gran, ved Giommen
løvskov, birk samt enkeltvis alm og eg.
Fabriker af betydning lindes ikke; heller ikke spiller binæringer
nogen rolle.
Fra kirken gaa veie til Svindal, Spydeberg og Grønsund; over
Spydeberg fører en ny, snart færdig, chaussé til Sp. jernbanestation,
der benyttes meget af indbyggerne i Skiptvet. Herredets postaabneri
er paa Kalsrud.
Mærkelige gaarde og steder;
Skiptvet kijrke, 36 km. fra Moss, er eu smuk graastensbygnhig fra
middelalderen, da den var helliget jomfru Maria. Kirken brændte 1762 og
blev restaureret med benyttelse af de gamle mure. Den har en gammel
døbefont af klebersten. — Skiptvet præstegaard, 38,71, er en ret god gaard
og herredets største brug; jordvejen 60 ha., skoven væksterlig og i god stand;
8 husmandspladse. Præstegaarden har havt det uheld at brænde 3 gange
siden reformationen, først under syvaarskrigen ved fiendehaand, dernæst af
vaadeild i den sidste del af 17de aarh. og endelig paa samme maade i 1762
sammen med kirken.
Omkring kirken ligge; Hønstvet (Hænsapoeit), 0., v.,^ 24,12,9 brug,
Stafseng, 11,90, Kalsrud (Kalfsrui>), 12 brug, Skjelle (i Skelli), 23,19,
4 brug, det største 10,57, Løstvet (Ljotsfiueit, alm. skr. Lystvet), 6 brug.
Længere i n.: Frorud (Froåarud, alm. skr. Fraugerud), 6 brug, Laem
(.Laåheimr, alm. skr. Laim, udt. Lemmen), 2 brug, herfra smuk udsigt over
Giommen, Rød, 10,17, Finsrud, 5 brug, Taraldsrud, 3 brug, Aslaks
rud, 6 brug, det største 10,35, Onstad (Augunnastndir), 26,si i 4 brug,
V,
Saaledes endnu Jens Nilsson, s. fi2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
