- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
257

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvoraf de to hovedbrug 12,c6 og 12,3;, Ski (Skeiå), 5 brug, Tveiter, ø., m.,
v., 44,m, 14 brag, Vister (Viflastaåir), 50,68, 10 brag, Skallerud, 20,98,
3 brag, det største 16,64, Hauger, 21,33, 7 brag, Solberg, øv. og nd.. 25,9»,
8 brag, Smertu (Smærpufa), 18,54, 2 brug. Borger, n., s., 24,07, 6 brag.

Langs Giommen: Holm, 2 brug, nordligst i herredet, Svae, 2 brug,

Kjos, 24,73, et af herredets største brug, Vammenes (Vambanes), 7 brug
og en parcel tilhørende Kristiania tømmerdirektion, ligger ligeoverfor
Lindhol i Eidsberg. Børud (alm. skr Bøierud), mange smaabrug, udsigt over
Giommen, Aas (Sundaas), 8,21, med Grønsund færgested, der tilligger
denne gaard i forening med Salmonrud i Eidsberg, hvilke herfor oppebære
sundtold af nabobygderne. Grønsund forekommer ofte i krigshistorien og der
er endnu tegn til forskandsninger. Haugen, nd., øv., 31 25. mange brug, Foss,
18,66, forh. præsteenkesæde, Nes, 16,97, østligst i herredet, tidligere
eiendom-meligt fiskeri i flomtiden, Skipperud (Skepporud), 0., v., 30,88, 6 brag,
hovedbraget 15,38, Sk o g, 39,46, 6 brag, hovedbraget 20,53; paa gaarden
tidligere kirke, der endnu i forrige aarhundrede benyttedes (efter Skiptvet kirkes
brand, senere hver 3die høitidsdag indtil 1792); nu findes ingen levninger
paa stedet, men i Universitetets oldsagsamling findes en jernbeslaaet dør og
en nøgel fra den. I kirken fandtes en altertavle, foræret 1701 af general
Folckersahm. Efter sagnet var den en lovekirke, opført af gaärdens
opsid-dere i anledning af et jordfald.

Eng, 21,77, 5 brag, Espenes, 4 brag, Braatenes, 5 brug, Lystad
(Lygistaåir), 3 brug, Vines (Viåanes), n., s., 54,58 i en mængde smaabrug,
de tidligere udførselssage nu nedlagte. Herfra er Giommens bredder
ubeboede indtil sydligst i herredet: Glenne, n., s., 10 brug, og Skaar, 4 brug,

lige under den 194 m. høie Tyriklevaas

Opover Vinesdalen (Morken): Aamot, n., s., 43,50, mange brug, Gj
erstad, 19,78, mange brug, Haug, s., 19,43, 6 brag, det største 10,10, Berg,
n., s., 0., v.,.48,92, 16 brug. Lund, 21,26, 12 brag, Strand, 12 brug,
Hei-stad (. edinsstadir), 6 brug, Kvisier, 6 brag, Holmerud, 6 briig.

§ 52. Spydeberg herred.

138,86 km2; 2 523 indb.

Pette herred, beliggende vestenfor Giommen, har en meget
langstrakt figur med en længde fra n. mod s. af 21 km. og en bredde af
mellem 10 og 3 km. (smalest paa midten)1). Det grænser mod n til
Enebak herred i Akershus amt, mod v. til Hobøl og Yaaler herreder,
mod s. til Vaaler, mod s. og s.ø. til Skiptvet samt mod 0. til Askim
og Trøgstad, fra hvilke herreder det adskilles ved Giommen og Øieren.
Herredet falder sammen med præstegjeldet, der bestaar af Spydeberg
(Spjotdberg, udt. Speberg) hovedsogn i midten, Hovin (udt. Haave)
annex i n. og Hel i (Helin) annex i s.

Herredet bestaar af bakker, smaadale og sletter afvekslende med lave
aaser; det har en større middelhøide end de omliggende herreder, nemlig
190 m. (for bebyggelsen omtr. 140 m.), og man har paa flere steder udsigt
over disse. Det mest sammenhængende aasland findes i n. mellem Øieren,
Lyseren og Mjær og slutter sig til Enebaks aaser. Ogsaa i s. er der aasland,
men herredets høieste punkt, Spyde berg Varde (264 m.), paa Vardeaasen,
paa grænsen af Hobøl, ligger i midtstrøget. Bergarten er, som i alle de
tilgrænsende herreder, grundfjeld.

Herredet hører dels til Giommens, dels til Mosseelvens nedslagsdistrikt.
Giommen gaar her med fosse og stryk i en trang, dyb rende, der gjør, at

l) Har derfor været sammenlignet med en sæk, der er knyttet paa midten.
Norges land og folk. I. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free