Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(alm. skr. Unnerud), 2 brug, Sundby, 28,46, Dæli (Dolin), nd. 14,94, øv.
2 brug, Vestby, 0., v., 23,74, 5 brug, hoved-bruget 14,71.
Mørk, s 43,5-2, sag og mølle, n 31,85, begge skovgaarde i Lunderelvens
dalføre.
Herredet har talrige fund at opvise fra stenalderen; i dets sydligste dej
spor af flintværksteder. Fra senere perioder af den forhistoriske tid er
derimod hidtil kun faa levninger fremkomne.
Foruden paa den ovenfor omtalte Slotsaas findes levninger af en
bygde-borg paa Mura as en, paa gaarden Dæli s grund, i s.v. for hovedkirken ved
grænsen mod Hobøl.
Herredet blev i den nordiske syvaarskrig hjemsøgt af Svenskerne, ved
hvilken ledighed præsten, hr. Mikkel, hvis gaard blev afbrændt, udmærkede
sig, jfr. Norsk Magasin I, 167—68.
Herredet led ogsaa meget ved de Svenskes indfald i 1716, idet kong
Carl XII saavel drog over Mørk og Hovin paa sit tog over (Øierens is til
Kristiania T marts som, laa her ved overgangen over Onstadsund i mai.
I 1814 havde herredet længe indkvartering af norske tropper, da efter
vaabenstilstanden paa Moss den norske demarkationslinie gik fra Saaner
over Hovin til Onstadsund.
§ 53. Askim herred.
67,64 km2; 2 415 indb.
Herredet, der i udstrækning er et af landets mindste, danner en
næsten regelmæssig skjævtliggende firkant, hvis diagonaler gaa i n. og
s. (13 km.) samt 0. og v. (9 km.). Det grænser mod 11.0. til Trøgstad,
mod s.ø. til Eidsberg, mod v. til Spydeberg og mod s. til Skiptvet, fra
hvilke to sidste herreder det adskilles ved Giommen. Det falder
sammen med præstegjeldet, som kun udgjør et kirkesogn. Navnets gamle
form er Askeimr (nuværende udtale Assjøm).
Askim er et aabent sletteland med lerbakker og kun enkeltvis
opdukkende aaser, af hvilke Lieraasen i n. (267 m.) er den høieste. Middel
høiden er omtr. 145 m. Bergarten er i aaserne grundfjeld undtagen i
Roms-aasen, vestligst i herredet ved Giommen, hvor der optræder gabbro med
nikkelførende gange.
Giommen berører herredet ji en stor bue i en længde af 17 km. (jfr. s.
27—28); den har her i regelen bjergfulde og steile bredder og optager et
areal af 2,09 km2.
Bebyggelsen er jævnt tæt og i usædvanlig grad samlet, idet ingen
gaard har over 5—6 km. til kirken; herredet er ogsaa det bedst
befolkede af alle amtets indlandsherreder, med 35,7 indb. pr. km2; svagest
bebygget er den nordlige del under Lieraasen. Herredet er delt i
følgende fjerdinger; Lunderfjerdingen i n., Rudsfjerdingen i
0., Kirkef jerdingen i v. og Skjørtenf j erdingen i s.
Efter matrikulen findes 345 brug, med en skyld af 1 440 mk. Af brug
paa over 10 mk. findes 32, paa mellem 5 og 10 mk. 68.
Herredet har 4 skolekredse med 4 lærere ; skolehuse findes paa Henstad
(Kirkefjerdingen), Moen (Skjørtenfj.), Hellerengen (Lunderfj.) og Dæli
(Rudsfj.). Det hører til Eidsberg lægedistrikt.
Bygdens gamle, nu forlængst glemte, navn er E i d, en benævnelse, som
antagelig grunder sig derpaa, at man her tog over land til undgaaelse af de
mange fosse og stryk, som Giommen danner i den store bue, den gjør om
herredet. I middelalderen udgjorde herredet sammen med Trøgstad herred
Frø land skibrede (Freylanda skipr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
