Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordbrug i forbindelse med fædrift er herredets hovedsagelige
næringsvei; begge dele er i fremskridt. Jordbundenerier, mest
frugtbar i nærheden af Giommen. Jordbrugsforholdene ere som i Eidsberg.
Havre er endnu altid den overveiende udsæd og havreskifter almindelige.
Skoven er uden betydning; den findes især paa de to smaa
aas-partier i n. og v. samt tildels langs Giommen. Kun faa gaarde have
skov nok til husbrug.
Af industrielle anlæg findes alene Kikkelsrud sag- og
møllebrug ved Giommen samt en mindre møbelfabrik paa Gudderud.
Biavl er forholdsvis meget udbredt, drives ogsaa af husmænd og
er i fremskridt.
Smaalensbanens østre linie kommer over Giommen ind i herredet
søndenfor Onstadsund og har en station (postaabneri og telegrafstation)
vel 1 km. i s.ø. for kirken. Hovedveien (tidligere over Onstadsund)
kommer ved Fossem bro ind i herredet og fører videre til Eidsberg.
Fra jernbanestationen gaar vei til Trøgstad.
T herredet er et sogneselskab, »Selskabet for Askims vel«, der
halen samfundsbygning nær jernbanestationen til selskabelige
sammenkomster, foredrag m. m.
Mærkelige gaarde-og steder:
Askim kirke1), 42 km. fra Moss (over Fossem bro) og 60 km. fra
Kristiania (efter jernbanelinien), er en større trækirke, indviet 1878; den
forrige var en gammel kvaderstensbygning, viet til Jomfru Maria; dens stene
ere nu anvendte til mur om kirkegaarden; den havde en klokke fra
middelalderen med indskriften »in honorem S. Marie» (til den hellige Marias
ære). En jernkolv, der har hørt til en anden af kirkens klokker (nu i
Universitetets oldsagsamling) bærer i runer navnet Andres farmaår (maaske
den mand, som har foræret kolven). Et røgelsekar af bronce herfra er
ligeledes i Universitetets samling. — Askim præstegaard, 39,25, lige ved
kirken, indmarken 60 ha. samt 6 husmandspladse, er bestemt at skulle
reduceres til 30 ha. indmark, 61 ha. skov* i 2) og havn og 3 husmandspladse.
Kristian Fredrik forlagde den 3 august 1814 sit hovedkvarter fra Moss til denne
præstegaard; en stor del af hæren bivouakerede omkring kirken lige før
træfningen ved Langenes. Af herværende præster kan mærkes PaulHjorth 1736
—78 og sønnen Hans Jakob Hjorth 1778—1824.
I n. for kirken: Askim, ø„ v., 22,34, 3 brug, hvoraf A. v. 11,67, Hen
(udt. Ili), 30,19 i 10 brug, Kolstad, n., s., 22,48, 2 brug, deraf K. n. 13,is,
sorenskrivergaard, smukt bebygget af sorenskriver Johan Egeberg 1853, Torp,
st., 1., 2 brug, Haraldstad, 16,45, tilhørte i længere tid familien Holmsen,
der ogsaa har eiet adskilligt andet gods i herredet, Hol t er, nd., 11,24, øv. 3
brug, Hob øl, 20,98, 9 brug, Aaser, 24,29, ved Lieraasen, er et af herredets
største brug.
Østover: Kadderud, 5 brug, Heller, 4 brug, Frøhol, 10 brug,
Blandhol (Blönduholl), 6 brug, Lunder, 13,t», Olberg, 3 brug, Boslet,
3 brug, Sk avogg (Skafhogg), 22,59, Dramstad, 11,89, Bække var
(BekJcja-hvarf), 5 brug, Dæli {Dolin), 7 brug, Hol, øv., 24,is, 4 brug, hovedbruget
16,02, Fossem, 2 brug, Slengebraate {Slegnubroti), 20,04, 7 brug,
Mørkved (MyrkviSr, alm. skr. Mørktvet), st., 1., 29,01, 7 brug, deraf M. st. 16,28,
0 Den gamle kirke var længe yderlig forfalden ; den var oprindelig forsynet med blytag,
hvilket ifølge Wilse. s. 505, ellers kun var tilfældet med en kirke i det søndenfjeldske
Norge, men det blev i 1812 aftaget af kirkeeieren og skal ifølge en usikker tradition
i 1814 have fundet anvendelse til kugler.
2) Skoven er for tiden aldeles fredet under forstvæsenets bestyrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
