Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa over 10 mk. findes i hovedsognet 41, i annexet 10, af brug paa mellem
5 og 10 mk. henholdsvis 67 og 46.
Gudstjeneste holdes hver anden søndag i hovedsognet og annexet;
paa de store høitidsdage er der gudstjeneste i begge kirker1).
Herredet havde i 1880 7 skolekredse med 7 lærereJ); skolehuse findes
paaSjønhaug (i Kirkefjerdingen), Jørentvet, Heer og Havnaas i
hovedsognet, samt paa Kirkeby, Hestehagen, Hvammer og Søpier
i annexet. Det hører til Eidsberg lægedistrikt.
Trøgstad kaldtes i middelalderen Frø land (Freylönd) og udgjorde med
Askim herred Frøland skibrede (Freylanda skipr.).
J ordbruget og i forbindelse dermed fædriften er herredets
væsentligste næringsvei. Jorden er frugtbar, men for det meste overmaade bakket
og tungdreven, især i annexet. Driften siges at være i god fremgang, og
man synes i de senere aar at have indskrænket kornsæden noget og lagt
sig mere efter fædriften. Havre er her som ellers i amtet den overveiende
sædart, udsæden af græsfrø betydelig. Havnegangene ere smaa og daarlige.
Skoven er af liden betydning, og herredet har neppe nok til
egen forsyning. Bedst er den paa østsiden og bestaar der fornemlig af
gran. Ved Øieren er en del løvskov.
Industrianlæggene slutte sig næsten udelukkende til
Eidsberg-elven, navnlig i dens nordlige løb. Her har man saaledes Stiklen
pap-og papirfabrik og Maastad mølle- og sagbrug, samt længere i s. Lier
teglværk (i 1883 tillige maskinværksted, der dog senere er nedlagt),
Trøgstad jernstøberi, foruden en del mindie mølle- og sagbrug. I det
hele beskjæftigedes ved disse anlæg 77 arbeidere i 1883.
Binæringer af betydning findes ikke, naar undtages, at der leveres
en del snedkerarbejde til salg.
Herredet har ingen jernbane, men dets sydlige del benytter Mysen
og Slitu jernbanestationer. Yed Øieren er der for tiden 3
dampskibs-stoppesteder inden herredet. Postaabneri haves i hovedsognet paa
Gopperud. Hovedveien fra Rakkestad og Eidsberg (jfr. s. 126)
kommer ind i herredet straks .efter at have passeret Mo markedsplads, og
gaar forbi hovedkirken over mod Hemnessjøen ind i Hølands herred.
Med bygdeveie er det ret vel forsynet.
Trøgstad sparebank er oprettet 1847 og virkede i 1883 med
en indskudskapital af kr. 148 334, tilhørende 304 indskydere, og en
formue af kr. 19 472. Herredet har en brandforsikringsindretning for
huse og løsøre, desuden 2 kornmagasiner, der eies af interessentskaber.
Mærkelige gaarde og steder. A. Hovedsognet:
Trøgstad kirke, 64 km. fra Kristiania (over Øieren og med jernbane),
er en gammel graastensbygning fra middelalderen, viet til St. Olav; den har
en gammel døbefont af klebersten1 2 3). — Trøgstad præstegaard (gi. opr.
navn Sjalfyirki), 50,27, er en god gaard og herredets største brug; jordveien,
mest god jord, ea. 90 ha.; mangler skov, kun lidt ungskov i udmarken; 7
husmandspladse. Blandt herværende præster mærkes Bemhardus Laurentii
1j I kaldsbogen for 1732 citeres tvende »Statutæ« af 1389 og~5 september 1586 om
gudstjeneste hver 3die søndag i Baastad.
2) Nu 8 skolekredse og 8 lærere.
3) Trøgstad kirke var, ifølge Wiise, s. 505, en af de*|tre kirker (søndenfjelds?), som
paa hans tid 11779) vare forsynede med orgelværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
