Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 54. Trøgstad herred.
205,73 km*; 4 276 indb.
Herredet har en uregelmæssig figur med største længde fra n. mod
s. 21 km.; bredden er størst i den sydlige del (19 km.), men aftager
betydeligt nordover. Det grænser mod n. til den ø. for Øieren
liggende del af Enebak (Enebakneset) og mod ø. til Høland lierred i
Akershus amt, mod s. til Eidsberg og mod v. til Askim og Spydeberg,
fra hvilket sidste herred det adskilles ved Giommen og Øieren. Det
falder sammen medpræstegjeldet, der bestaar af de to sogne, Trøgstad
(prygstadir) liovedsogn og Baastad (Bodstadir) annex.
Ved Eidsbergelven, der i sit øvre løb gjennemstrømmer herredet fra n.
til s., deles dette i to partier, af hvilke det vestlige, nærmest Øieren og
Giommen, bestaar af en højtliggende lerslette (150—180 m.) med enkelte
aaspartier og med dybe, brat indskaame smaadale saavel mod elven som
især mod Øieren. Denne lerslette begrænses i sin sydlige del mod ø. af
høidepartiet omkring Trøgstad Varde (298 m ), og stiger efterhaanden
nordover. Eidsbergel vens dal føre er navnlig omkring Hærsetsjøen og de søndenfor
samme liggende vande fladt og myrlændt og i flomtiden meget udsat for
oversvømmelse.
Det østenfor elven liggende strøg optages for det meste af skovklædte
aaser, navnlig i den sydøstlige del af herredet, hvor Op skot naar en høide
af 332,5 m. og saaledes er amtets næsthøieste punkt. I trakten om Hær
setsjøen afbrydes dette aasland *af et lavere liggende, aabnere strøg, der
strækker sig østover mod Hemnessjøen. Herredets middelhøide er omtr.
195 m. Bergarten er overalt grundfjeld, det overliggende dække stivt
glacialler.
Herredet berøres paa den vestre side af Øieren, der dækker 12,48 km2
af dets areal, paa den østre af Hemnessjøen (1,7a km!). Giommen
berører herredet paa en strækning af 2 km. og gaar her for det meste i fosse
og stryk, jfr. s. 26. Eidsbergelven, der indtil Kallakvandet kaldes
Kvern-elven (med mange fossefald), senere Smalelven og Rustadelven,
gjennem-løber Kallakvandet (0,26 km2), Hærsetsjøen (l,u km2) og
Grefsli-v and et (0,4o km2). Foruden disse indsøer findes 1 tjern paa over 0,i km2
og 35 mindre. Den hele af vand dækkede flade er 16,es km2.
Bebyggelsen, deri den vestlige del af herredet slutter sig til
fladbygderne i Askim og Eidsberg, gaar i et temmelig bredt belte op mod
Øieren og derefter med aftagende bredde langs denne indsø til
herredets nordgrænse. I den østlige del af herredet følger bebyggelsen
Eidsbergelvens dalføre, den er bredere i hovedsognet og har her et par
udløbere over mod Hemnessjøen, smalere i annexet, indtil den ender i
den noget videre dal ved Stikletjernet. Begge partier af bebyggelsen
staa paa et par steder i forbindelse med hinanden, men ere ellers
adskilte ved for det meste lave aaser. Paa østkanten og især i s.ø. er
der ubeboet aasland. Befolkningstætheden er 20,s pr. km2.
I 1875 havde hovedsognet 2 740, annexet 1 536 indb.
Herredet er delt i følgende 8 fjerdinger: i hovedsognet:
Kirkefjerdingen omkring kirken, R i s er fj erd ingen i s. og Tosebygden i v.
samt Hærset- og Langsetfjerdingerne omkring Eidsbergelven; i
annexet: Ringsfadfjerdingen i ø. omkring ovennævnte elv, Vasbygden
i s. og Langeland s fj er d i ngen i n. ved Øieren.
Efter matrikulen har herredet 640 brug med en skyld af 2 464 mk.,
deraf i hovedsognet 369 paa 1663 mk., i annexet 271 paa 791 mk. Af brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
