Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lignende svensk, der var transporteret landveis fra
Strømstad over til Iddefj orden
S. 186, 1. 4 f. n. Ved Sauøen forefaldt 14 novbr. 1718 en søtræfning mellem
den svenske flotille og et par norske handelsskibe, som
vare indredede til krigsskibe, hvorved de Svenskes .angreb
blev tilbageslaaet. Paa Sauøen findes endnu mærker efter,
at Carl XII herfra i 1716 beskjød fæstningen.
» — - 1 — Vevlen ligger kun for en mindre del paa Lille Id, men
væsentlig paa Iddesletten.
» 187, midt paa siden: Berby eiedes efter Gerlof Xettelhorst først af sønnen
HansXettelhorst(fca. 1649), hvisbroderWilhelmNettelhorst
1655 var den næste eier. Disses søster, Margrete
Nettel-horst, bragte gaarden til sin mand Peder Bagge (f 1665),
fra hvis enke eller søn, Mads Bagge, den 1684 kom til assessor
Peder Lauritzen eller Lorentzen, hvis enke endnu 1723
eiede gaarden. Derpaa tilhørte den major Nils Mogensen
og hans enke, Chrisille Mattheson, der begge vare døde
1742, hvorefter sønnen, løitn., senere oberstløitn., Jens
Jacob Mogensen, blev eier og solgte den 1780 for 16 000 rdlr.
til kancelliraad Truls Wiel, hvis søn, Johannes A. Wiel,
fik gaarden 1804, og efter hans død 1836 eiede hans enke
den derpaa i længere tid
» - 1. 21 f. n. Berby sko v er nylig solgt til udhugst; dens vækstkraft
skal være sjelden stor; der har i de sidste aar været
hugget træer i plantninger, foretagne for mindre end 40 aar
siden; efter den paabegyndte hugst agter eieren, hr. O.
Bjørnestad, at foretage omfattende plantninger.
» - - 12 — Ved reskript af 25 januar’ 1793 indvilgedes flytning af
Enningdals kirke til Præstebakkes grund; formodentlig er
kirken opført sammesteds 1795.
» — 7 — Hermed bør sammenholdes s 149,
Id er formentlig det smaalenske herred, der har lidt
mest ved grænsekrigene, idet fra 1657 alle svenske
indfald ligesaavel som de Norskes indfald i Bohuslen
delvis er skeet herover. Særlig har hovedsognet lidt
overordentligt under de forskjellige beleiringer af Fredrikshald.
I krigen 1657—60 blev præstegaarden brændt tilligemed
en stor del af præstegjeldets gaarde (hvilket ogsaa var
tilfældet med Berg, Skjeberg, Tune og Borge (?)
præste-gaarde), ligesom præstegjeldet som Nedre Borgesyssel
overhovedet »led meget ved fiendtlig udplyndring og
indkvartering af landets egne krigsfolk« (jfr. Meddelelser fra
Rigsarkivet I, s. 114); i krigen 1716—18 blev næsten alle
bøndergaarde saavel i Id som i nabosognene brændte
§ 34. Aremark herred.
S. 188, 1. 3 f. n. og 189, 1. 10 f. n. Skotselven kaldes rettere
Skotsberg-elven. jfr. s. 24.
» 189 - 5 f. o. Hovedsognets matrikulskyld er 1217 og annexets 1015 mk.
» — - 9 — Gudstjeneste holdes hver anden søndag ved hver af kir-
kerne, af hvilke hovedkirken ligger 0,:: og annexkirken
22 km. fra præstegaarden
Skolehuse findes paa Li 11 ed al (ved præstegaarden),
Bergstrøm (Aslakstrøms kredB), Kollerød, Kvisier
og Rive i hovedsognet, samt paa Granerud (under
Kirkeby), Gjølsjø (eller Aaseby), Grislingaas, Eng
og Østebu i Ødemark annex.
» — - 18 f. n. Løvskoven, der paa de fleste steder findes iblandt
naale-skoven, bestaar hovedsagelig af’ birk og asp, hvilken
sidste træsort er meget søgt til fyrstikfabriker og
træsliberier, medens den tidligere var anseet som et
skov-ukrud.
Norges land og folk. I
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
