Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. 189,’ 1
» 190 ■
» — •
» — -
» —
-» — •
» —
» 191.
S. 192, 1
» — -
» — ■
» 193 -
» —
Om jagten kan bemærkes, at der fanges ei
ubetydeligt af storfugl, ligesom en del elgsdyr fældes hvert ’aar.
De have isser sit tilhold i de firmaerne Anker og Stang
tilhørende udstrakte skovkomplexer.
. 3 f. n. Aremarks postaabneri erpaa gaarden Fosby, lidt i s. for
hovedkirken.
11 f. o. Om rigsgrænsen ved Holmegilelvens udløb af Ulevandet
(ogsaa kaldet Ulvevandet) samt den sammesteds opførte i
Grænsetraktaten af 1751 omhandlede dam se overretsdom
i Norsk Retstidende for 1873, s. 773.
16 f. n. Paa Otteid boede Engebret Soot, en hugmandssøn, født
i slutningen af forr. aarh. i Urskog; ved sin store
tekniske begavelse og energi arbejdede han sig frem og gjorde
sig navnlig bekjendt ved flere kanalanlæg, deriblandt den
fredrikshaldske kanal, jfr. s. 129; t 1860 paa Strømfos i
Aremark, jfr. Tekn. Ugebl. 1885, no. 34.
10 — Ødemarks forrige kirke var bygget 1725 og blev ved
indvielsen kaldet »Vor Frelsers kirke«.
5 — Om træfningen ved Ørje bro den 7 mai 1808 se s. 244.
4 — Paa gaarden Braarød staar en støtte, reist 1834 af
Engebret Soot til minde om 17. mai og 4. novbr.
3 — Gjølsjøen, der gjennem Bøenselven løber ud i
Ødemark-sjøen og er beliggende 7 å 8 m. høiere end denne, jfr. s
24—25, blev kort efter 1880 sænket, hvorved adskillig god
jord blev indvunden for dyrkning.
Ogsaa Aremark herred har lidt meget ved de svenske
indfald, især under syvaarskrigen og 1657—60 (jfr.
Meddelelser fra Rigsarkivet I, s. 70), i 1716 og 1718 samt i 1808.
* § 35. Berg herred.
. 12 f. o. Gudstjeneste holdes hver 3die søndag i hver af
præste-gjeldets kirker, af hvilke Rokke ligger 2*A km. og Asak
11 km. fra hovedkirken og præstegaarden.
Skolehuse findes paa Svingen, ø. og v. (afVikø), og
i Sponviken i hovedsognet, paa Eng i Rokke ogEne
r-haug en i Asak.
22 — I Fredrik IV’s tid lagdes Berg under Nordre Fredriks
halds præstegjeld, hvilken ordning vedvarede til 1769, jfr.
ovenfor under Fredrikshald.
25 — Jordbunden bestaar hovedsagelig af muldblandet sand.
14 — Efter en senere opgave (af 1881) er præstegaardens
ind-mark 30 ha og antallet af husmandspladse 2
■ 19 f. n. En parcel af Osgodset, Tolderkasa, er beliggende paa
søndre side af Tistedalselven, som forøvrigt paa dette
strøg danner grænsen mellem Berg og Id. — Ved den
ifølge 1. 7/» 1863 iværksatte grænseregulering kom de
allerfleste (59 med samlet skyld 58 dir. 84 sk.) af de
saa-kaldte Osgodsparceller under Berg; disse ere senere end
yderligere udparcellerede, især de, der ligge nærmest
byen, medens paa den anden side ogsaa en del ere
samlede paa en haand. Byen beholdt kun nogle stykker af
Os hovedgaard samt nogle parceller, der tOdels vare
bebyggede. Om Dyrendal er kommen fra Os, kan ikke
erfares af pantebøgerne; den betaler ingen afgift til
Fredrikshald. Blandt Osgodsets parceller kan ogsaa mærkes
Hjortsberg, anlagt af majorHjorth, der boede her i en
lang aarrække, eies nu af hans pleiesøn, storthingsmaud
A. D. S. Hjorth.
■ 18 f. o. Torpum forekommer oftere i krigshistorien, især 1716
—18. Carl XII opholdt sig her en tidlang 1716, idet han
her stødte sammen med de fra Sverige ankomne regimen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
