Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
LISTER OG MANDALS AMT.
i navnene Trysfjorden og Trysn.es, skriver sig maaske fra
genitivsformen af et fjordnavn paa -ir, dannet af det samme elve
navn.
I en række af vers, som indeholder en opregning af navne
til brug for skalde, forekommer i et islandsk haandskrift af
Snorre Edda, skrevet i det 13de aarhundrede, ogsaa en opregning
af fjordnavne.
Af de i verset anførte fjordnavne er der to, som staar
tilbage uforklarede, nemlig Tregi og IIrodi.
l’. .4. Munch antog, at Tregi skulde være Tregdefjord i
nærheden af Mandal. Hertil bemerker O. Rygh, at dette navn
aabenbart til 1ste led har den her liggende gaards navn TregJe (i
gammel form vel TregÖir eller Tregdar efter det dermed
sammensatte Tregbasund i Haakons saga (Fornmanna sögur, IX, 307).
At antage disse navne afledede af fjordnavnet Tregi maa i
sig selv synes mindre rimeligt.
Hroöi er efter Munch Rosfjorden i Lyngdal (hvilket navn
udtales med langt, lukket o i første stavelse).
Dette synes sproglig umuligt, da s i Ros isaafald vilde blive
uforklarligt.
Senere har Munch opført Hrosj’jçrör som denne fjords gamle
navn, hvilket sikkert er urigtig gjættet. Den eneste antydning
til fjordens ældre navneform har man i det i et brev af 1341
(Diplomatarium Norvegicum XII, 71) forekommende navn
Rosth-nes, om halvøen østenfor fjorden.
Dette brev haves kun i en afskrift fra 1427, og umiddelbart
efter har det et aabenbart feillæst navn.
Egöafylki hørte ialfald i senere lid til Gulafnngslög med
thingsted i Gulen herred ved fjorden Gulen, gammel form Guli,
ved hvilken thinget holdtes.
Da Gulajiingslög sammen med Halogaland dannede
Bjnrg-vinar féhirzla fthesauraria Bergensis) hørte Egöafylki til dette
oppe-børselsdistrikt eller féhirzla.
Efter professor G. Storm havde Egöafylki ved 1164 20
skibreder, ved ca. 1200 16 skibreder, ved ca. 1270 15 skibreder,
men hvorledes disse var fordelte over fylket, vides ikke nu. 1
14de og 15de aarhundrede, da skibrederne ogsaa var thinglag
(J)inghå, ])ingstod), var skibredernes antal 12, hvoraf 5 i Lister
len, 3 i Mandal len (eller Midsyssel). Munch har i sin
«Norges geografi i middelalderen» regnet Lunds ski brede, som
dengang hørte til Ryfylke, med til Lister, og Undal, som indtil
1784 regnedes til Lister, er hos ham regnet til Mandal len.
De fem skibreder og thinglag i Lister var (aarstallet angiver
det aar, da skibredet nævnes i bevarede breve):
1. Feta skipreida (1460) omfattede Nes, Leiknes, Siredal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
