- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
38

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

LISTER OG MANDALS AMT.

«Med hensyn til benævnelserne af og beskrivelserne over alle
disse fjeldstrækninger hersker overhovedet megen forvirring; men
intet er naturligere, thi i virkeligheden gives ikke her saadanne
afdelinger, som man er vant til at finde, hvor virkelige
berg-kjeder er forhaanden, og hvorefter terminologien er indrettet,
samt uden hvilke det heller ikke er let at gjøre nøiagtige
angivelser. Desuden er det ogsaa yderst vanskeligt af beboerne at
erholde rigtig underretning. Som et eksempel herpaa kan anføres,
at efterat jeg længe ved at udspørge mine sukcessive veivisere
havde søgt at komme til kundskab om grændserne af Hekfjeld,
som jeg med Pontoppidan og alle vore geografer antog for en vis
bestemt del af den store, fra Filefjeld mod syd fortsatte
høistræk-ning, jeg først her hk det svar, at hvad end de enkelte strøg
af høistrækningen maatte hede, saa befandt vi os dog endnu
altid paa Hekfjeldet, da dette navn af egnens indvaanere til
lægges alt saadant landskab, som ligger saa høit, at det ikke er
tjenligt til stadig beboelse.

Amtets nordligste del, der hvor dette faar liden bredde fra
høiden af Kvifjord paa Bygland grændse, er næsten alt
højfjeld eller høit liggende heier, idet der kun er enkelte gaarde i
forsænkningerne eller dalførerne, der horer til Siras og Kvinas ned
slagsdistrikter. Lidt af denne landstrækning, der helt horer tit
Siredal, har afløb vestover til fjordene i Stavanger amt.

Det for omtalte høieste punkt i amtet, Urdalsknuten paa
Rjuven, er besteget allerede af Keilhau.

Den landstrækning, som man herfra kan se over, er særdeles
betydelig, men alt er vildt, ode fjeld.

Ogsaa fjeldstrækningen nordenfor Rjuven er lavere end
denne udmærkede fjeldknude, forst i flere miles afstand mod
nord er ligesaa hoie og høiere fjelde, idet der er en bred
forsænkning der, hvor Sira og den til Setesdalen gaaende Lysa begynder.

Lige til det øverste af Rjuven ligger afrundede blokke, de
fleste af sten lig dem, som sammensætter selve fjeldet. Faa det
aller øverste ligger en mandshoi, tilrundet blok af grovkornet
hvid granit, forskjellig fra stedets.

Fjeldvidderne her i amtets nordlige del byder oiet kun sten,
vand og sne, ikke et træ, knapt en busk er at opdage, hist og
her kun lidt vier- og dvergbirkkrat i forsænkningerne; men
heier i de lavere dele græs og høiere op ren lav beiter.

Disse heier er en fortsættelse af Hardangervidden og er
fuldstændigt høifjeld, skriver A. Abrahamsen, der har
gjenuem-vandret disse egne.

Store strækninger ligger ovenfor den evige snes grændser.
Skogen træder tilbage og findes kun paa enkelte skraaninger
eller skar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free