Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
LISTE li O« MANDALS AMT
var dens indtryk mægtigt. Sceneriet her erindrede mig endog
om det ved Bygdin og i andre af vore aller høieste fjelddale.»
Siredal kaldes efter elven Sira, som løber forbi Sirenes og
ud forbi Sireheia og ladestedet Aaen Sire eller Aana-Sira.
Siredalen gaar gjennem Siredalen herred; dens elv, Sira,
kommer fra Valle, danner saa paa en længde af ca. II) km.
grændsen mellem Siredalen og Fossan herreder. Den øverste gaard
i selve dalen heder Sirekroken, 574 m. o. h., ved Ortevatn.
Om Ortevatn skriver Keilhau :
Udsigten ned til Ortevandet og til dets omgivelser i vest og
ost er fra Figgelandsheien lioist frappant. Dybet, hvori vandet
ligger, en besynderlig klippeo deri, der som en enkelt, uhyre stor
sten rager hoiet i veiret, de steile skaldede fjelde rundt om, -—
det hele sceneri kan ikke forfeile sin virkning paa nogen tilskuer;
vildheden, det groteske, som i det hele karakteriserer disse egne,
naar vel her sit maximum.
Mod sydvest, til den anden side af Ortevandet. saaes hen til
Tolvkohelleren, en berghule, der i sin tid skal være benyttet som
kirke (Top. journ. 13 h., p. 100), videre i samme retning viste
sig det lange Valevand, dybt inde i en mørk fjelddal.
Dørjefossen i Sira er en af Siredalens herligheder; den ligger
ved gaarden Dorje; faldets ovre del ligger i en høide af 485 lu.
og foden af fossen i en hoide af 440 m., saa at faldets lodrette
høide er 45 m. Elven har i fossen skaaret sig et meget trangt
juv i granit og styrter sig ned i dette forst gjennem en ra’kke
jettegrydeformede holer, derefter folger to store fald umiddelbart
paa hverandre, og fra bunden af disse, som fra jettegryderne,
staar vandet op i hvide skj*er. Fossen ligger næsten gjemt i sit
eget juv eller leie: ovenfor fossen flyder elven paa en kort
strækning rolig, kniber sig saa sammen i juvet, idet den styrter ned
i jettegrvden, og hele elveleiet her er paa sine steder neppe lu m.
Dørjefossen er en rigtig vakker fos, som nok kan regnes
med til landets naturmærkværdigheder. Rigtig yndig ser den
hvide fos ud, naar man kommer did paa en solskinsdag og har
solen i ryggen saa mellem kl. 2 og 3 paa dagen, da tegner der
sig af fossens støvskyer regnbuefarver, der har selve fossen til
baggrund, saa en del af denne synes pragtfuldt farvet.
Siredalens vilde naturskjonhed er omtalt allerede af Keilhau.
som bereiste amtet i 1839; han siger:
Man kan neppe se et mere grandiost klippeparti end den
skyhøie, saagodtsom vertikale dalside til venstre lidt nedenfor
Lunde, — et herligt, ud- og indspringende profil, enorme rifter
i fjeldkroppen, gigantiske frastyrtede klippemasser. Tversnittet
af dalen er ofte ganske ligt det af en kanal, hvorvel den vestre
dalside paa et langt stykke, hvor den folger faldretningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>