Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESK A F F ENHEI).
43
Fra Kvifjorden, 690 m. o. h., er Kvina og dens dal paa en
længere strækning grændseelv mellem Siredalen og Fjotland herreder.
Ved gaarden Risnes kommer fra ost en sidedal, hvori gaarden
Knaben ligger. Gaarden Knoben har sikkert navn efter det fjeld,
hvorunder gaarden ligger, ikke omvendt fjeldet efter gaarden.
Det kommer vistnok af ordet knapt, der i middelalderen betegnede
herremandstjener, der her er anvendt som fjeldnavn.
Dalen, hvori Knabeelven fosser ned, er atter en af de meget
hæslige, » skriver Keilhau. Meget store flader af de
omkringstaa-ende fjeldsider er fuldkommen nøgne og formedelst sneskredene
ligesom renfeiede. Fjeldspidsen over Knaben, Knabekniben kaldet,
har en formedelst sin hvashed ganske mærkelig form. Ved
Knaben trives endnu ahnetræer, 1260 f. o. h. (395 m.).
Øievaud har udløb gjennem et lidet skar i dets indfatning
umiddelbart over den lille sjø oppe i enden af Lille-Aardalen;
saaledes gydes vandet fra den øvre sjo gjennem et, i forhold til
høiden, yderst kort fald ud i den nedre.
Denne beliggenhed af vandbeholderne i ganske tæt ved, men
dog høit over hinanden følgende etager er overhovedet
karakteristisk for vore øverste dale; den viser, at disse, hvor gamle de
end turde være, dog endnu er saare langt fra at have naaet det
udviklingstrin, som maa tillægges de dale, i hvis bund det
af-løbende vand ikke satsvis, men med et jevnt fald fores ned
mod havet.»
Kvinas dal har i Fjotland den sædvanlige retning mod syd.
Men Kvinesdal er en dobbelt dal, og man skiller mellem Vestre
dal, hvorigjennem Kvina gaar, og Ostre dal, hvor dens bielv
Lilleelven strømmer. Allerede i Fjotland er Østre dal vel
udviklet. Vestre dal fortsætter i Liknes herred, og her er en
bekjendt fos, Rafoss.
Rafoss ligger i en høide over havet mellem 96 og 120 m.
Bergarten omkring er øiegranit i næsten vandrette bænke.
Fossen er delt i to fald, af samlet hoide 24 m. Ovenfor
kommer Kvina gjennem en trang elveseng i granit og styrter
sig udover, idet et par mægtige heller staar frem i fossen som
et springbræt.
Rafossens gamle navn er ikke Radefos eller den slemme fos,
men den hed Radarfoss, hvor første led er genitiv af det gamle
ord rpÖ, der dels betyder rad, række, dels grusvold. Det
simpleste synes at være at antage, at det her betyder rad, sigtende
til, at her er en rad af fosser efter hverandre.
Rafossen bestaar nemlig af flere fald, nederst et mindre, ved
en høi skilt fra hovedfaldet, der styrter næsten lodret ned med
saadan kraft, at fjeldet ved siden kjendelig ryster. Man kan gaa
næsten lige udpaa skrænten og se omtrent hele faldet. Iberegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
