Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
LISTE li O« MANDALS AMT
tiere ovenforliggende fosser skal hele faldet have en hoide af ca.
30 ra. Den egentlige fos er, som nævnt, 24 ni.
Ved Aamot kommer Kvinesdals østre dalføre ned. I dette
dalføre ligger et betydeligt vand, Galdalsvatn, dels i Fjotland og
dels i Liknes herred. Længer nede under gaarden Aamot har
Lilleelven, idet den fordybede sit leie, udhulet fjeldet, saa der er
dannet en hoist mærkværdig bro, paa hvilken man kan gaa tvers
over elven ved den saakaldte Dvergefoss eller Værgjefoss.
Elven gaar ved almindelig vandstand under denne stenbro,
som under en portal, men naar vandstanden er stor, er der ikke
plads for alt vandet, og det gaar da over broen. Broens høide
over havet er 92 m. Nedenfor broen er en gryte eller høi over
10 m. dyb. Selve broen er derhos gjennemsat af en jettegryde,
som gaar tvers igjennem broen, saa at der bliver et hul.
Efterat begge dale har forenet sig, følger nærmere mod
havet en lang strækning med terrasseland i ringe hoide over
havet.
Paa en strækning af ca. 5 km. fra Fedefjorden er dalbunden
en tør sandflade, dalsiderne er steile, dels nogne, dels dækkede
med nr eller med lidt birkeskog.
Fra Kvinesdalens terrasseland fortsætter Fedefjorden imod
vestsydvest udover, indtil den vestligst gaar over i den aabne
Listerfjord.
Fjeldstrækningen østenfor Kvinesdal kaldes Kcinesheien.
Den sydlige og midtre del af Kvinesheien naar intetsteds op
til en høide af 600 ni., nordligere paa lieien er høiden noget større.
Fjeldgaarden Glorre østligst i Nordre Kvinesdal ligger ca.
400 m. o. h.
Paa Kvinesheien ligger enkelte gaarde paa ryggen af heien
i smaa forsænkninger og tverdale, omgivne af topper og knuter,
der hæver sig indtil 100 m. over den almindelige hoide.
Paa Kvinesheien er der birkekrat i lierne og forsænkningerne,
men tidligere liar der paa bergryggen været furuskog, saaledes
som fururodder, der ligger i mængde i myrerne, viser.
Mellem de nævnte hoveddalfører, Siredalen og Kvinesdalen, er
der flere mindre dalfører, der er nævnte under
herredsbeskrivel-serne, saaledes det dalføre, hvori Logevatn ligger, og som fort
sætter i Grisefjorden forbi Flekkefjord og i selve Flekkefjorden med
Stolsfjorden.
Til disse mindre dale hører ogsaa dalene i Gyland herred.
Gyland herred bestaar væsentlig af en række smaadale, hvis
østside er bråt, vestkanten mere skraanende. Hver dal har en
liden elv med et eller flere vande, og alle samles de i
Kumle-voldsvaln i sydost. Fjeldryggene er tildels træløse; i dalene er
mange smaavakre, ret frodige partier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
