- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
46

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 I.ISTER ()(i MANDALS AMT

Amtets tredje hoveddalføre fra vest mod øst er Lyngdalen.

Lyngdalen har ikke sit navn af lyng, men efter vasdraget;
elven heder Lygna; Lygne er navnet paa et vand i Eiken, hvor
vasdraget har sine kilder.

Dalforet er i den øverste del trangt.

Keilhau omtaler dalen, hvis elv udmunder ved Bommen gaard
i Eiken, langt oppe i Lygnas dalfore:

Fra Homstolen har dalen større fald ud mellem skaldede,
vilde fjelde; det er et vel næsten mageløst stygt landskab: nøgne
fjelde og tæt sammentrængte klippemasser, graa urer, brune
moradser — andet ser man ikke. Tæt ved den förste gaard laa
endnu, uagtet høiden over havet her neppe er mere end 12—1300
fod, en liden snemasse, som regelmæssig findes paa dette af
skyggende fjeldvægge omgivne sted, hvor vinden driver en saa
stor dynge sammen om vinteren, at den forst sidst paa sommeren
tor ganske væk. Korn avles dog temmelig aarvist paa denne gaard.

Uhyre klippefragmenter, hvilke saa at sige kun har gjort de
første skridt fra sit moderfjeld, ligger ogsaa i dalen ned til
Homstolen.

Dalene her ender i form af botner eller sækkedale, som
omtalt af Keilhau:

«Lidt ovenfor Homilien lukker dalen sig paa en gang ganske
og danner en fuldstændig cul-de-sac, en fonn. som fortjener at
mærkes ved spørgsmaalet om aarsagen til dalenes oprindelse. Det
er tydeligt, at en saadan dal, bred og dyb endnu ved sin øverste
ende, ikke er en revne; har en spalte foranlediget den fra først
af, saa har denne, hvoraf ingen fortsættelse sees i væggen ved
dalenden, dog ikke gjort det meste til udhulingen; forsaavidt maa
erosion have virket, men vistnok paa en maade, som er vanskelig
at forklare: omkring hin øvre dalkjedel staar fjeldvæggene næsten
lodrette og ganske friske. Lygnefossen, en udmærket eascade,
styrter sig fra siden, nemlig fra lioifjeldet i øst, ned i kjedlen.

Omtrent en fjerdedels mil fra Homilien, lli72 f. o. h., er en
liden vandpyt, hvorfra der er aflob saavel til dalenden ved
Lygnefossen som til Lille-Aardalen, hvori Lille Kvineselven begynder.
Hæsligt var dalføret at skue, især saaledes i det graa, taagede veir;
fornemmelig mod ost er det begrændset af høie, skaldede fjelde.
Ogsaa dette dalføre ender pludselig, saa at en liden sjø i dets
øverste ende har en beliggenhed, der atter er som i en dyb kjedel.

I høiderne paa den østre side af Lygnevatn er udsigterne
mod nordvest maleriske. I)et er mægtige fjelde i baggrunden,
og her er Kvitaaens fald. som angives at benyttes som sjømærke.

Over nordenden af Lygne hæver fjeldene sig henimod 500 m.
over det foranliggende vand; nedenunder ligger gaarde og
lov-skog og sjøens speil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free