Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BKSKAFFENHEI).
47
Lygne eller Lygnavatn ligger 175 m. o. h.
Paa østafEaldet af Kvinesheien er udsigten til Hægebostad
vild, men her er dog skog, nederst furuskog, i hoiderne birk.
Omkring Lygne er der vakkert. Eiken, som er Lyngdalens
øverste del, er’ anneks til Hægebostad.
Fra Lygne fortsætter dalen, som nu kaldes Lyngdalen eller
Hægebostaddalen, som en temmelig trang dal og gaar saa ind i
Kvaas, anneks til Lyngdal. En mærkværdighed her er en stor
sten, Kvaassteinen, som noget ovenfor Kvaas kirke ligger tvers over
elven og danner en bro ved fossen her, hvilken fos standser
laksen.
I den nederste del af dalen er terrasseland omkring Aa kirke,
hvilket strækker sig lied til Lyngdalsfjord og sydover til Rosfjorden.
lindalen heder egentlig Audndal efter elven Audna; i den ovre
del ligger de to Øydnavøtn.
Denne dal gaar igjennem de to herreder Nordre og Søndre
Undal, men den øverste del omkring Øydnavøtn naar op i
Grin-dum herred. I den øverste del omkring Øydnavøtn er der
adskillig skog, furuskog og løvskog, og adskillig dyrket mark.
Dalen er som regel trang og dyb. Dalsiderne gaar steilt op
til en hoide af ca. 200—250 m., idet de ofte danner steile vægge,
under hvilke ligger storre eller mindre urer. For størstedelen er
dalsiderne skogbevoksede.
Heiebygden har smaa sidedalfører, der muliggjør anlæg af
veie inden herredet. Ofte har bækkene skaaret sig dybt ned i
fjeldet.
I de høiereliggeiide dele af herredet er en masse større eller
mindre løse blokke, ofte paa fjeldets top.
Dalen udvider sig af og til, saaledes omkring Konsmo og
Vigmostad kirker. 1 Søndre Undal er elven bredere med låve
sandmoer, og dalens fortsættelse ude ved kysten er Snigfjorden.
Mandalen har sit navn efter elven; denne heder øverst oppe
Monn, oftere Monnsaanæ og Monnsvatn: ved dette ligger Monns
Læger: den gaar forbi gaardene Mannestøyl, Maddan (Marv ar land fj,
Mannßaa ved Mannßaavaln, en udvidelse i aaen, Manneraag (i
nogen afstand) og løber ud i Mannefjorden, som ved sin munding
har ogruppen Mannerær, gjennem byen Mandal, alle disse
steder indeholder vistnok elvens navn. Det gamle navn paa elven
er vistnok Morn, i genitiv Mani ar, og Mandalens gamle navn
skulde da være Marnardalr.
Mandalen gaar gjennem en hel række af herreder: Aaseral,
Grindum, Bjelland, Finsland, Laudal, Øislebø, Holme, Halsaa og
Hartmark. Som Mandalens øverste fortsættelse eller begyndelse
i Aaseral kan vistnok Lognedalen betragtes. Den kommer ind fra
Bygland, udvider sig ved Lognevatn, hvor der er et bygdelag; i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
