Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GKOLOGI.
OD
senere at have været bedækket af is, der kom fra det faste land
ostenfor Jæderen. Der gives nemlig store ansamlinger af sand
og blokke, hvori kun stene fra Vestlandet er at finde. Dette er
deis ansamlinger af aur, dels moræner, dels aaslignende rygge.
(Helland: Om Jæderens løse afleininger, 1885.)
Til samme resultat om den ovennævnte forekomst af blokke
paa Jæderen og Lister er dr. Reusch 15 aar seuere kommet
(Aarbog for 1900, Norges geologiske undersøgelse), naar han skriver:
Hvorledes Listerlandets morænemasser er tilfort, er noksaa
dunkelt; det er det samme spørgsmaal, som møder os paa den
låve del af Jæderen. Nærmest maa man kanske tænke sig, at
materialet i hovedsagen skriver sig fra en stor Nkagerakgletscher,
og at det sideu er bleven udjevnet til den nuværende flade ved
en isbræ nedskridende fra nordøst.
Om blokkenes forekomst har dr. Reusch gjort følgende
iagttagelser: Ved Bordhaug var stenene granitiske og gabbroagtige, i det
hele omegnens bergarter; østlandske porfyrer saaes deriblandt;
grundmassen, lerholdig sand, var temmelig rigelig tilstede. Ved
Maberg saäes en sten af Larvikssyenit. Ved Hassel taltes af
omtrent knytnævestore rullestene paa stranden 59 pct. gammel
granit, 18 pct. smaakornig tildels skifrig dioritisk bergart, 13 pct.
gneis, 5 pct. norit og andre gabbroagtige bergarter, 4 pct. porfyr
fra Kristianiastrøget, 1 pct. kvartsit. Som sjeldenhed saaes flint
i indtil nævestore stykker, Larvikssyenit, rød sandsten fra
Kristianiastrøget, hærdet silur sammestedsfra, en stærk rød
kvarts-itisk sandsten, som kan formodes at være fra Telemarken.
Stenene af de langveis fra komne bergarter naaede paa dette sted
kun i rene undtagelsestilfælde over størrelsen af en knytnæve.
Ved fyret saaes Kristiania- og Larvikssyenit i blokke paa omtrent
1/a m. og porfyrblokke paa ’A m. tvermaal.
Ved Vera bestod stenene fornemlig af grundfjeldsgranit,
enkelte af gabbroagtig og dioritisk bergart; af langveis fra komne
stene erkjendtes ingen: stenene var kantrundede. Ved Skeibrok
var stenene noget mere skarpkantede; heller ikke der saaes
langveis farne stene.»
Sjøerne, fjordene og en hel del af dalene har faaet sin
nuværende form under istiden, saaledes som i andre
amtsbeskri-velser forklaret.
Allerede i 1863 har bergmester Tellef Dahll i forhandlinger
ved de skandinaviske naturforskeres 9de mode erkjendt
betydningen af den glaciale erosion i disse egne. (Om de geologiske
undersøgelser i Kristiansand stift i Norge.) Han ytrer: ’Alle
de dale og fjorde, der skjærer ned igjennem den siluriske
bedækning dybt ned i grundfjeldet, maa ene og alene skylde den i
en langt senere epoke virkende gletscheris sin tilværelse. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
