- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Første del (1903) /
56

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

LISTER (Hi MANDALS AMT.

Amtets nuværende overflade er sikkerlig först kommet
istand ved den i lange geologiske tider fortsatte almindelige
erosion; thi de fleste af de i amtet optrædende bergarter er
saakaldte dybbergarter, om hvilke man, vistnok med grund, antager,
at de har faaet sin nuværende krystallinske struktur paa et stort
dyb. Mægtige dele af ældre fjeld er sikkerlig i tidernes lob
forsvundne her som overalt i vort land; saa har elvene og bækkene
skaaret sine dale, og senere er landet under istiden tildannet paa
forskjellig vis og bærer de mærker efter istidens erosion, som er
almindelig i de lande, som engang har havt en istid. Disse
mærker er da forst og fremst talrige indsjoer, der i form af bækkener
i det faste fjeld ligger i dalene eller spredt over heierne, af
forskjellig størrelse, fra ganske smaa tjern til meget betydelige
vande; ved kysterne optræder disse bækkener som fjorde fyldte
med vand fra havet.

Det er en gjennemgaaende regel over store dele af amtet,
særlig i Lister fogderi, at dalenes ostside eller fjeldenes vestside
er steil med ur, medens dalenes vestside eller fjeldenes ostside
skraaner forholdsvis jevnt. Dette har vistnok sin grund deri, at
granitbæukene skraaner imod øst, saaledes at erosionen har fulgt
bænkenes svaghedsflader, hvorved dalenes vestside faar mindre
skraaning.

Moræner, dels endemoræner, dels grundmoræner, er saare
hyppige: paa store strækninger af dalene bestaar det dyrkbare
jordsmon af aur fra istiden, hvad man har kaldt glacialt detritus.
Det er skarpkantede eller kun lidet tilrundede stene og blokke,
som ligger temmelig fast indkittet i en masse bestaaende af
mindre stenfragmenter, sand og lerholdig sand. Dette er over
vide strækninger det, som danner jordbund og skogbund for det
bedste land i den øvre del af dalene, og det adskiller sig fra
stenene og gruset i terrasselandet derved, at stenfragmenterne
ikke er saa tilrundede, og sanden er ikke udvasket som i
terrasse-landet, hvor det hele er bearbeidet af vandet fra elvene eller
fra havet.

Selve Flekkefjord by ligger paa løse aurmasser, der vistnok
rigtigst opfattes som en moræne, som ligger foran Grisefjorden:
denne fjord ligger saa lavt, at den staar i -forbindelse med havet,
men i sin form nærmest ligner en indsjø, hvis udløb er i selve
Flekkefjord by, hvor der fører bro over samme.

Saavel foran Grisefjord ved Flekkefjord som foran Logevatn
ovenfor Flekkefjord ligesom foran Siredalsvatn synes der at ligge
moræner.

I en mærkværdig situation ligger en moræne eller rester af
en moræne i Lyngdalsfjorden; denne moræne danner Asperøen
i Lyngdal herred, men nær grændsen mod Herred og Spind herreder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-1/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free