Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 LISTE II OG MANDALS AMT.
Allerede i 1 748 omtalte professor Kahn, som reiste i Xorge,
landets stigning.
Kahn beretter, at man ved en brøndgravning i Kristiansand
by i en afstand af tre musketskud fra stranden og i en dybde af
8—10 favne ned i jorden liavde fundet et gammelt, af rust
næsten fortæret skibsanker.
Kraft siger, at elvene i Lister og Mandals amt i det 1 tide
aarhundrede var langt mere seilbare end nu, saa at skibsfarten den gang
naaede lige ind til centrum af skogegnene. Saaledes gik, efter
sagnet, nederlandske fartoier 1 \<4 mil op i Mandalselven for at
indtage trælast, og i den gamle, 1565 opforte og 1824 nedbrudte
Holme kirke fandtes vindnsruder med malede bibelske scener
og aarstal 1604, skjænkede af hollandske skippere, som laa her
med siue skibe, og ved Flekkefjord synes ligeledes skibsfarten
i fortiden at have gaaet længere ind i landet, da den ældste
toldbod skal have været paa gaarden Flikke eller Flikka, der
ligger en halv mil ovenfor det nuværende Flekkefjord ladested.
Alle disse beretninger, forsaavidt de er rigtige, kunde
forklares ved udfyldninger af vasdragene, saa at de ikke bliver
sikre beviser for en stigning af det faste fjeld i historisk tid.
Keilhau har gjort spørgsmaalet om landets stigning i historisk
tid til gjenstand for indgaaende undersøgelser og anfører nogle
saakaldte baadstøer ved Spangereid som bevis for en stigning af
landet, idet han ytrer:
Vel slet ikke til at forklare uden at antage et virkelig
forandret niveauforhold mellem havet og landjorden er belig
genheden af det af Hohn omtalte baad- eller skibsleie paa
Spangereid, et sted, som vi paa vor reise naturligvis ikke
forsømte at besøge. Forholdet hersteds er følgende:
Lindes-nesets betydelige, for det meste blot af nøgne gneisklipper
bestaaende halvø hænger i nordøst sammen med fastlandet
formedelst en af sand, singel og blokke bestaaende isthmus
eller jordtange, hvilken mellem de tvende bugter, som den
adskiller, og som ved at flyde sammen skulde gjöre halvøen til en
ø, udstrækker sig henimod 800 alen fra sydvest til nordost, og
hvilken i sit laveste profil mellem disse bugter ikke paa noget
punkt hoiner sig mer end 9 eller 10 focl over havfladen. Denne
låve sandtange er det saakaldte Spangereid, paa og ved hvilket
man finder en mængde kjæmpehoie, samt andre mindesmærker
fra oldtiden. Blandt de første er den saakaldte Spangs-grav og
nogle andre tæt ved den liggende gravhoie her de mærkeligste;
man træffer dem vestlig paa eidet, hvor deres grundvold ikkun
er mellem 10 og 12 eller i det høieste 15 fod over havet, saa at
disse hoie, for den tid, som er forlobet siden de opkastedes,
vidne om uforandrede eller dog kun meget lidet forandrede niveau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
