Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
forholde mellem hav og land. Spang, formentlig en sjøkonge, er
vel en person, som Nordens historie egentlige ikke videre kjender,
end forsaavidt som hans navn er opbevaret i eidets benævnelse,
og desuden er alene det usikre sagn borgen for, at vi virkelig her
ser hans grav.»
Hertil er at bemærke, at Spangereid ikke har navn efter
nogen kong Spang, men det kommer af spöng, en spange, plade,
ogsaa liden bro, fordi eidet her forbinder Lindesnes halvø med
fastlandet. Kong Spangs navn er vistnok dannet af Spangereid,
ikke omvendt, og nogen kong Spang har neppe nogensinde
været til.
Beviset for landets stigning i historisk tid bortfalder
imidlertid af den grund, at disse formentlige «baadstøer > paa
Spangereid i 1879 af professor O. Rygh blev bevist at være en egen
form af grave fra jernalderen —- altsaa at sammenstille ined,
ikke at se i modsætning til, de gravhauge, som findes samme
sted. De her optrædende lavtliggende grave er snarere et bevis
imod landets stigning end for samme.
Runer ved sjøen Framvaren er sat i forbindelse med landets
stigning.
Nogle runeindskrifter er nemlig her anbragt paa en klippevæg,
der hæver sig op af store sjødybder, og i en saadan hoide over den
nuværende vandstand, at det bliver uvist, hvorledes runeristeren
har naaet derop.
Ved Farsund gaar Helvigfjorden ind i vestlig retning, og
fortsætter mod nord i indsjoen Framvaren (Framvaröi), der ved
en kort strøm staar i forbindelse med havet; denne strøm er nu
kanaliseret, men sjøen laa ikke høiere, end at man ved
almindelig vandstand godt kunde ro op strømmen; niveauforskjellen kan
vel ved høivand neppe være mere end nogle faa fod.
Framvaren er 175 m. dyb.
Peder Claussøn fortæller, at sammesteds kand ingen finde
bond der udi»; den er omgivet af meget høie fjelde, der steilt
hæver sig op af vandet, navnlig er dette tilfældet paa østsiden,
der saaledes er omtrent ubeboet, paa vestsiden afbrydes de bratte
klipper tildels af aabne partier, hvor da straks en liden gaard eller
plads er kilet ind mellem bergmasserne. Noget nord for sjøen er
der ogsaa her paa vestsiden en bugt, hvor fjeldene træder tilbage, og
hvor der er et ganske smalt og temmelig lavt eid over til Eidsfjorden,
en del af den fjord, der gaar ind til byen Flekkefjord ; her ligger
gaardene Listeid. Omtrent lige imod dette eid er der paa
ostsiden et af de høieste og vildeste partier: fra store dybder i
sjøen sætter noriten sine steile vægge tilveirs; truende hænger
dens mørke masser ud over vandet.
Runeindskriften ved Framvaren ligger paa en glat klippeflade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
