Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 LISTE II OG MANDALS AMT.
som vender lige mod vest; den har meget længe været bekjendt;
allerede for næsten 300 aar siden havde den i folkemunde givet
hele dette fjeldparti navnet Runefjeld. Denne del af Framvaren
horer til Herred herred.
Indskriften omtales forst af Peder Claussøn i hans Norges
beskrivelse, udarbeidet omkring 1590, men forst udgivet efter
hans dod af Ole Worm paa dansk i 1632; han giver ogsaa en
kopi af indskriften, der viser en linje med 15 runer.
Indskriften har havt et kongeligt besog, idet Fredrik den
4de i 1704 paa sin norske reise den 4de juli fra Farsund lagde
veien om Runefjeldet.
Runerne er først læst af dr. l’ndset og der staar: ristede Endridi
efter Eystein , som under afsnittet om amtets forhistorie forklaret.
Flere tegn viser, at indskriften ikke tilhorer den ældre
oprindelige form af yngre række, og l’ndset sætter deres alder til
omtrent 1200.
Da runerne staar saa hoit over vandet, at man ikke uden
stige kan naa dem fra en baad, har man heri seet et bevis paa,
at vandstanden i Framvaren tidligere var høiere end nu. At
saa har været tilfældet, synes ogsaa rimeligt af andre grunde.
Naar man betragter lokaliteterne ved sjøens udløb, faar man
indtryk af, at den ligger noget lavere end før; der er her
foretaget gravninger for at gjøre forbindelsen med havet
lettere at passere. Indskriftens middelhoide er omkring h’/4 fod
over vandet.
Antager man, at vandstanden i sjoen for 700 aar siden var
3 fod høiere end nu, saa kommer indskriften til at være
indhugget omtrent 5 fod over vandet, netop i den hoide, hvori
dette fra en baad bekvemmeligst lod sig gjøre.
Angaaende spørgsmaalet om landjordens hævning vil
Ruue-fjeldet ved Framvaren ikke kunne afgive noget vidnesbyrd, da
alt taler for, at den hoiere vandstand her skyldes forholdene ved
sjøens udløb og ikke den omstændighed, at havet dengang skulde
have staaet saa meget høiere og gaaet ind i sjøen. I det hele
taget maa man vel sige, at vore oltidslevninger taler for, at
havets niveau ikke kan være sænket stort siden jernalderens ældre
del eller i de sidste 1500—2000 aar (I. Undset).
Det er imidlertid muligt, at landet har steget siden den
tid, da vort land var beboet af stenaldersfolket.
Paa Jæderen fandtes i 1900 nogle kjokkenmoddinger, der
ligner de danske kjokkenmoddinger.
De er beskrevne af konservator T. Helliesen, og egnen er
geologisk undersøgt af P. .1. Øyen, og forekomsten er omtalt af
W. C. Brøgger i hans bog om niveauforandringerne.
En kjokkenmødding ligger paa Kvernevigen i Randeberg sogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
