Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
(il
Jæderen i formindsket maalestok, og det herværende
flyvesands-bælte er smalere og kortere end paa Jæderen.
I Mandal fogderi findes ogsaa flyvesand; den forlængst nedlagte
mandalske paraflnfabrik laa midt paa en ubunden sandslette.
Sanden er paa dette sted vistnok ikke af uroligste beskaffenhed,
da kvartskornene er stærkt opblandede og tildels sammenkittede
med jernoxyd, der farver hele fladen rustbrun og gjor sanden
for tung til at sættes i bevægelse af lettere vindstod; naar
vinterstormene raser, befinder den sig imidlertid ogsaa her i fuld flugt.
Flyvesand strækker sig paa Lister langs kysten fra Aasen over
Hassel til Tjorve. Den er rigtignok for storstedelen tilvokset, men
gjennemgaaende ufrugtbar og yder kun en tarvelig græsgang for
faar. Kun i forsænkninger, hvor der har dannet sig lidt muld,
og paa steder, hvor flyvesanden ligger ganske tyndt over
morænegruset, er vegetationen lidt bedre. I den bevoksede
flyvesand-mark har vinden flere steder oprevet smaadale med steile sider
paa 2 til 6 m.s høide. I snittene sees, at. der ofte forekommer
en forholdsvis yngre flyvesand, som dækker gammel bevokset
overflade.
Sandflugt opstaar dels ved uforsigtig oprivning af torven paa
los træbar sandgrund og dels derved, at havet eller større
ind-sjøer opkaster sand paa strandbredden; hyppig virker begge disse
aarsager i forening.
Dersom jordbunden lige under græs- eller lyngtorven bestaar
af fin sand, skal der i veirhaarde egne lidet til for at bringe
den i farlig flugt. Anlægget af en vei eller gangsti over den
lose sandmark, aabningen af en liden sandgrube, stærkt belæg
med havnefæ o. s. v. har ofte givet den første anledning. Selv
opspadningen af et par stykker torv kan, under ugunstige
forhold, blive aarsag til ødelæggelser. Finder vinden først et lidet
hul at hvirvle rundt i, kan den snart danne en storre,
gryde-formet fordybning og derefter holde paa at male og bryde saa
længe, til den faar oprevet og odelagt den hele mark.
Ødelæggelsen skrider i regelen fremad paa den maade, at de
oprindelige huller i marken efterhaanden bliver trukne i længden
af vinden og skydes som spidse kiler videre og videre fremad
ind i den faste mark; vinden vedbliver at rive og bryde, og de
kileformede længdespalter trænger altid længere frem efter den
for egnen stærkest udprægede vindretning, indtil de omsider stoder
paa en hindring, saasom en bred elv eller et jordsmon, der ikke
lader sig oprive, f. eks. fjeldgrund, myrstrækninger, stengrus o. s. v.
Efter nogle aars forløb faar vinden opskaaret den hele mark i
lange, men forholdsvis smale, ligelobende strimler. Marken tager
sig da besynderlig ud og ligner lange husrækker, adskilte ved
snorrette gader af 10—20 m.s eller endnu større bredde. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
