Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
LISTER (Hi MANDALS AMT.
er strimlerne af den gamle mark, som endnu staar tilbage med
sin græstorv paa overfladen, der fortoner sig som husrækker.
Gaderne eller sandkløfterne bliver efterhaanden dybere og bredere,
idet vinden presser sig igjennem dem og fører med sig den løse
sand baade fra bunden og de bratte sidevægge. Græstorven paa
jordstrimlernes overflade lader sig imidlertid ikke paa samme
maade bortblæse, da den, som gjennemvævet af seige græs-,
lyngeller pilerødder, har en stærk sammenhængskraft; men den
undermineres lidt efter lidt og hænger ludende, som tagskjægget. paa
et hus, ud over kløfterne paa begge sider, indtil den stykkevis
brister af sin egen tyngde, falder ned, smuldrer og deler skjæbne
med den løse sand paa kløftens bund. Endelig bliver jordstrim
lerne saa smale, at de afbrydes i mange smaastykker, der
efterhaanden enkeltvis bortrives af vinden. Istedetfor en dyrket eller
ialfald tilgroet slette, der kan have tjent til havnegang,
slaatte-mark eller vel endog til agerland, er der nu en sten- eller
grus-mark, der ligger flere eller færre meter dybere, end overfladen
laa før. Sænkningens dybde afhænger af sandens beskaffenhed,
enten den er mere eller mindre stærkt opblandet med grovt grus
eller smaasten. Alle saadanne tungere bestanddele, som vinden
ikke formaar at rive med sig, bliver nemlig liggende igjen og
danner omsider et goldt bedækningslag, tykt og stærkt nok til
at beskytte den tilbageblevne sand og hindre al yderligere bort
fygning. Det er imidlertid ikke alene den oprevne slette, som
er bleven rammet af ødelæggelsen. De uhyre sandmasser, som
vinden bortførte fra dette farlige arnested under sit
sænknings-arbeide, har kastet sig over det tilgrændsende land og dækket
nabomarkerne med stundom meterdybe sandlag.
Den her beskrevne forekomst er meget almindelig, men i
kystegiiene er dog havet altid den vigtigste og uudtømmeligste
kilde til sandflugt.
Lettest danner der sig flyvesand paa flade, låve kyster, uden
for hvilke der strækker sig et langgrundt hav med fin sand paa
bunden. Denne sand skylles op af bølgeslagene. Især efter
hoi-vande med storm bliver der gjenliggende sandmasser paa stranden,
og naar disse er blevne tørre, sættes de i bevægelse af vinden
og fyger næsten paa samme maade som sneen om vinteren, kun
med den forskjel, at sandkornene mere ruller og sprætter afsted,
fordi de er saa meget tungere. Naar sanden under sin flugt
træffer paa en hindring, en sten, en forhøining, et gjærde eller
lignende, lægger den sig sammen i faner eller dynger, og da
denne sammenhobning fortsættes sommer som vinter, aar efter
aar, kan disse sandhauge, der i Danmark kaldes klitter, i Tysk
land og Holland dyner og hos os almindeligst sandkuler,
undertiden antage saa kjænipemæssige dimensioner, at de mere ligner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
