Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r>-74
LISTEH OG MANUALS AMT.
der efterhaanden som det begraves, forvandler sig til rodstok,
medens der idelig udvikler sig nye blade og sideknopper fra de
øverste led, hvorved der fremkommer talrige sideskud og
forgreninger. Paa denne maade kan der af et eneste sandror opstaa
en saadan mængde nye planter, at de tilsidst danner lioie tuer
af mangfoldige favnes gjennemsnit. Dets voksested er flyvende
sand; beroliges denne, vil dets frodighed aftage, og paa
fuldkommen dæmpet flyvesand vil det ikke trives, men dør gjerne ud.
Marehalmen (elymus arenarius) skattes paa Jæderen høiere
end sandrøret. Den forekommer ligesom dette almindelig paa
sandige havkyster; medens sandroret kun lidet fjerner sig fra
havet, optræder marehalmen ogsaa paa sandmæler ved indsjoer
og elve midt inde i landet, saasom f. eks. i Gudbrandsdalen, ved
Glommens udløb af Øieren o. s. v. Marehalmen ser anseligere
ud end sandrøret og opnaar en høide af 3 i ä 1, ja undertiden
lVs m. Den skyder en kort, stiv rod, men desuden i skraa
retning flere hjerterodder, der atter danner talrige siderødder.
Fra hjerterodderne stiger talrige rodskud iveiret og bevirker en
rask udbredelse af planten.
Marehalmen vokser i den uroligste sand, men taaler dog ikke
overfygning fuldt saa godt som sandrøret; derimod holder den
sig fremdeles, efterat sandflugten er dæmpet. Fuldt saa kraftig
udbredelse som sandrøret har den ikke; planterne staar mere
enkeltvis og danner ikke saa høie, buskede tuer som sandrøret.
Imidlertid har marehalmen paa Jæderen vist sig som en
fortræffelig og kraftig dæmpningsplante.
Sandpilen (salix arenaria) har man givet mange navne,
saasom krybpil (salix repens), sølvpil (salix argenteaj, graarispil
(salix fasca) m. fl. og vel endog beskrevet disse som særskilte
arter. Paa Jæderen, hvor sandpilen er meget stærkt udbredt,
kaldes den altid jærvier. Sandpilen lader sig forplante ved
stiklinger og rodskud, ja endog ved afskaarne rodstykker.
Tindved (hippopha’é rhamnoides) er en 1—3 m. hoi busk,
der trives godt paa flyvesand, naar denne kun ikke er af
uroligste beskaffenhed. Paa vor egen vestlandske flyvesand er den
dog neppe at finde.
Myrerne i amtet er omtalte i et senere afsnit.
Jettegr.vrter, liuler, snek red oç stenskred. Jettegryder findes
paa mangfoldige steder i Lister og Mandals amt, og de er saa
almindelige, at det vel er tvilsomt, om det er værd at nævne alle
dem, hvorom man faar underretning.
Her skal nævnes endel:
Paa Simenskirken nær Flekkefjord i Nes herred er en
cirkelrund, staaende gryde i stribet granit og spor af flere andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
