Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
(il
bjerge end sammenfogen sand. De høieste danske klitter rager
saaledes 33 in. og den høieste hollandske endog 80 m. i veiret
med en bundbredde, der gjennemsnitlig udgjør det tidobbelte af
høiden. Naar deres overflade ikke er bunden, forandrer de
imidlertid uophørlig størrelse og form, ja endog plads, idet den løse
sand paa deres sider og ryg driver med vinden snart hid og
snart did, dog fornemmelig ind over landet efter den mest
udprægede vindretning. Hos os forekommer disse dyner heldigvis
i noget formindsket maalestok; klitterne eller sandhaugene naar
her ingensteds nogen videre høide.
Flyvesandens udseende er goldt og ørkenagtigt. Den er
enten fuldkommen nøgen eller tue- og klyngevis hist og her,
fornemmelig hvor der er lidt ly eller fugtigt, besat i sparsom
mængde med de faa plantearter, som er villige til at udbrede
sig endog paa meget mager sandgrund, naar de blot undes en
kort tids ro. Vindusruder i flyvesandegnene er riflede og
mat-skrabede af den idelige sandregn. Ikke mange planter kan
udholde slig medfart maaned efter maaned, dag og nat.
Jordbundens løshed gjør, at vinden snart ganske begraver dem under
sanddynger, snart atter blæser jorden bort fra deres rødder, saa
at disse bliver liggende ganske nøgne, udsatte for at visne af sol
og vind. Flyvesand hører til de ufrugtbareste jordarter, dog er
der ikke ringe gradsforskjel. Sjelden bestaar kystsand
udelukkende af kiselkorn; jevnlig følger med glimmerblade og kalk af
knuste muslingskaller.
Skal flyvesand dæmpes, ophører man med havningen,
sandhaugenes skarpe kanter og steile skraaninger jevnes til med
spaden. Sanden kan da dæmpes enten med saakaldt dødt dækværk,
afhugne grene, skaaren lyng, opskyllet taug, eller ved levende
dækværk, d. v. s. plantning af visse græsarter og tildels
buskvækster, som kan vokse selv paa meget urolig sand.
Ved disse dækninger tilsigter man at berolige sanden saa
meget, at den kan beplantes med træer eller give de vækster,
som danner græstæppet, anledning til at indfinde sig.
Det er to græsarter og to buskvækster, som er tjenlige til
dækning af flyvesand eller til at danne fortroppen for den
efterfølgende vegetation, idet de tager mod de værste stod og sløver
vindens angreb paa sandfladen.
Sandrøret (arundo arenaria) betragtes i Jylland som den
ypperste af disse fire. Denne græsart forekommer temmelig
hyp-pig hos os paa sandige havbredder langs sydkysten og vestkysten.
Hele planten har noget stivt, halv fortørret ved sig, og dens
blade spises ikke med begjærlighed af kvæget.
Sandrøret vokser frodig paa tør flyvesand af uroligste
beskaffenhed, overfyges det, skyder det kun rodtrevler ud fra straaet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
