Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 117
Paa Lindesnes er vestenvinden mest stormende, men ogsaa
andre vindretninger giver ofte storm paa dette Norges sydligste
punkt, og paa det aabne Lister er baade østenvind og vestenvind
ofte stormende.
Tordenvejrenes fordeling sees af tabel XIV. De er her
hyppigst paa aarets varmeste tid og aftager ud over høsten. Det
kan imidlertid tordne ogsaa ved midtvinterstid. I marts maaned
pleier det ikke at tordne.
Tordenveirene kan af og til være voldsomme i amtets indre
dele. Saaledes gik der den 17de juli 1897 i Aaseral ved
middagstider et uhørt volsomt tordenveir med skybrud, fra ost mod
vest, streifende særlig strækningen mellem gaardene Smeland og
Rosseland i ostre og mellem Bredland og Roisland i den vestre
dal; det anrettede frygtelig ødelæggelse af skog, slaat og land.
Vandet rev med sig jord, træer og en masse sten i sit vilde lob;
bygdeveien blev paa en ca. 2 km. lang strækning i den østre dal
og paa en strækning i den vestre dal helt eller delvis odelagt.
Is paa havet, fjorde og indsjøer er omtalt i andre afsnit.
Havet og fjordene.
Havets dybde. Langs den norske kyst gaar der en dyb rende,
der begynder østligt i Skagerak, og som strækker sig med en
bredde paa 50 til 80 km. hele veien langs den norske kyst;
renden bøier af som kysten rundt Lindesnes og gaar saa videre
ligelobende med kysten udenfor Lister og Jæderen og videre
nordover, indtil den lidt uordenfor Sognefjordens munding gaar over
i Atlanterhavets store dyb. Dybrenden begrændses indad af
skraaningen fra den norske kvst, udad, det vil sige mod syd,
sydvest og vest, af de flade og grunde strækninger i Skagerak
og Nordsjøen, hvilke danner fortsættelsen af det jydske land mod
nord og vest. Mærkelige er dybdeforholdene i Skagerak mellem
Norge og Jylland. Havet naar her paa strækningen mellem
Skagen og Hittero sin største dybde, 430 favne. Kurven for
200 favne omslutter i Skagerak et langstrakt bassin, der gaar mod
vest indtil sydligt for Lister og mod øst til sydostligt for
Lange-sundsfjorden. Kurven for 150 favne omslutter ogsaa et
langstrakt bassin, hvis spids naar vestligt helt ud til vest for
Jæde-rens nordligste del. Om Norge, Danmark og den omliggende
havbund blev hævet til en hvilkensomhelst hoide, vilde der blive
en dyb og lang indsjø i Skagerak, hvilken vilde naa helt øst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
