Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r>-100
LISTEH OG MANUALS AMT.
fra Langesundsfjorden indtil havet vest for Jæderens nordligste
del, og som vilde have en dybde paa mindst 280 favne.
Havets strømme og havvandet. Langs den norske kyst
mod Skagerak gaar strommen mod sydvest, og denne faar ud for
Kristiansand en mere vestlig retning, svinger rundt Lindesnes,
folgende kystlinjen i nordvestlig og nordlig retning. Vestenfor
Lindesnes spreder overfhidestrommen sig mere og mere og aftager
i styrke. Vindens retning faar mere indflydelse, og strømmen
bliver i det hele taget mere uvis. Klos under land og inde i
leden er strømsætningen altid uregelmæssig. Vest- og
nord-gaaende strøm er vistnok ogsaa her, særlig vaar og sommer,
forherskende, men med stadig nordlige og østlige vinde kan den
ogsaa sætte øst- og sydover. Under navigering nær kysten bor
man være forberedt paa paalandsstrom.
Forandringer i havstrømmens retning og styrke kan kun und
tagelsesvis direkte iagttages, men ved hjælp af bestemmelser af
vandets saltgehalt og temperatur og ved hjælp af delvis
mikroskopiske plante- og dj’reformer, som findes drivende i vandet
(plankton), kan man drage slutninger om strømmen og
forandringer i vandlagene.
I Skagerak og Kattegat er efter dr. J. Hjort vand af
vekslende salt mængde.
Oceanvandet, saaledes som det optræder i Atlanterhavet
fjernt fra kysterne, har 3.4 til 3.5 pct. eller 34 til 35 pro mille
salt. Men ved kj’sterne, eller hvor store elve munder ud, er
denne saltgehalt mindre. Her kan fra oceanvandet med 34
35 pro mille salt adskilles bankuandet med 32—33 pro mille,
b/an-dingsvand med 30—32 pro mille og det baltiske i-and med 30
pro mille salt og mindre.
Alle disse sorter vand er periodiske i sin optræden i Skagerak.
Det vand, som har en saltgehalt mindre end 30 pro mille, tilhorer
den udgaaende overfladestrøm, som er kaldt «den baltiske strøm .
Paa de fyrskibe, som er forankrede i Kattegats munding, saasom
ved Skagen, Læsø rende, Trindelen og ligeledes paa fyrpladsene
udenfor Bohuslens kyst, som Maaseskær, Væderøerne, hvor
havvandets strømretning i overfladen direkte kan iagttages, har man
næsten altid observeret en saltgehalt under 30 pro mille hos det
udstrømmende vand.
Aarsagen til denne baltiske strøm er klar. De store floder,
som munder ud i Østersjøen, blander sit vand med
Østersjø-vandet, og i Kattegat tillige med saltere, lag nærmere bunden,
og strømmen, som fører de store floders vand ud til oceanet
gjennem Kattegat og Skagerak, faar en mindre saltgehalt, 30 pro
mille og mindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
