Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
LISTER (Hi MANDALS AMT.
20—30 m. mægtigt lag dækker liele det centrale Skagerak og
naar lige ind til den svenske og norske kyst og i disses fjorde,
endskjønt det i nærheden af kysten som oftest overdækkes af
den baltiske kyststrøms opblandede og ved denne aarstid
betydelig koldere vand. Den baltiske strøms vand er nemlig i langt
hoiere grad end andre vandlag underkastet de
temperatnrveks-linger, som aarstiderne medfører. Om sommeren, da dets
temperatur kan gaa op til over 193 C., er det det varmeste vandlag
paa hele Nordatlanterhavets gebet, men om vinteren det koldeste,
da dets temperatur synker til lidt over -j- 1 0 C. og stundom
lige til 0c og —r- 1° og derunder. Som stadigt overfladevand er
det i uafbrudt berøring med atmosfæren, og luftens temperatur
indvirker betydelig paa det.
Medens der om sommeren er et baltisk overfladevand
udbredt over Skagerak umiddelbart ovenpaa bundlaget af oeeansk
saltgehalt (34 pro mille), er der om vinteren bankvand i
Skageraks overflade ovenpaa 34 pro mille-vandet; bankvandet om
vinteren er undertiden mægtigere end det baltiske overfladelag om
sommeren. Dette vil med andre ord sige, at det oceanske vandlag
af 34 og 35 pro mille saltgehalt pleier at vokse og stige til et
høiere niveau om sommeren end om vinteren.
Der er saaledes en aarlig periodisk veksling i Skageraks
overfladevand, idet bankvandet om hosten og vinteren indtager
det baltiske overfladevands plads. Dette begynder i august og
slutter i marts, da bankvandet atter trækker sig ud af Skagerak
og fortrænges af den baltiske strøms vandmasser.
Denne veksling af bankvand og baltisk vand er imidlertid
ikke fuldstændig den samme aar om andet; og denne veksling
antages at have indflydelse paa sildens vandringer og dermed paa
sildefisket i Skagerak.
I den baltiske strøms vand hører silden ikke hjemme. Silden
opholder sig nemlig om vinteren i det underliggende varmere
vand; den gaar vistnok op i de øvre kolde lag, men forbliver ikke
længe der.
Havets temperatur er allerede ovenfor angivet, hvor denne
temperaturs indflydelse paa luften omtaltes. Den hidsættes dog
atter her (se tabel side 103).
Som eksempel paa brændingens magt omtaler Keilhau en sten
ved Lindesnes fyr, hvilken efter beregning havde 31
kubik-alens indhold, og som i en vinterstorm blev væltet omkring af
brændingerne, efterat disse forst havde passeret en foranliggende
beskyttende klippe af 50—80 fods høide. Stenen selv laa i et
snes fods hoide over havet.
Under saadanne storme sproiter sjovandet helt over
fyrtaarnet, hvis lanterne har en høide af 149 fod o. li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
