Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
101
Vand og saltgehalt fra 30 til 32 pro mille spiller en lidet
betydelig rolle. Overalt, hvor det optræder, viser det sig tydelig
at være et blandingslag, fremkommet ved sammentræf af
udstrømmende baltisk vand med det fra havet indstrømmende
saltere vand.
Vandet af 32 og 33 pro mille saltgehalt er det nord-atlantiske
oceans kystvand. Det træffes ikke midt i oceanet, men optræder
som en randformation ved kontinenternes kyster, hvor vand af
denne saltgehalt dannes ved det egentlige havvands (34 til 35
pro mille saltgehalt) opblanding med elvevandet fra fastlandet,
issmeltning o. s. v.
Over Atlanterhavet optræder 32 og 33 pro mille-vandet eller
bankvandet som en rand langs hele Nordsjøens sydlige og østlige
kyst, hele Xorges Atlanterhavskyst, Spidsbergens vestkyst,
Grønlands kyster, hvor den isforende polarstrøm i regelen har den
samme saltgehalt, og videre langs Nordamerikas østkyst.
Derimod er de britiske øer, Færoerne, Shetlandsøerne med flere ikke
omgivet af bankvand, men af virkeligt oceanvand, 34 pro mille
saltgehalt og 35 pro mille saltgehalt og derover
Masser af oceanvand dækker store flader af Nordsjøen og
strækker sig lige ind imod Skageraks munding, og derved skilles
bankvandet paa de hollandske, tyske og danske kystbanker fra
bankvandet ved den norske kyst. Der bliver saaledes sydligt og
nordligt bankvand.
Vand af forskjellig saltgehalt eller disse nævnte sorter af
vand optræder som nævnt til forskjellige tider i Skagerak.
Da de store floder, som munder i Østersjøen, har mest vand
om vaaren og sommeren, har den baltiske strom eller det baltiske
vand uden sammenligning langt større udbredelse i overfladen
i den varme aarstid end i den kolde. Om sommeren dækker det
baltiske overfladevand hele Kattegats og Skageraks overflade og
fortsætter som en bred overfladestrom langs Norges vestkyst,
undertiden til over den 64de breddegrad. Dette overfladelag er
imidlertid af ringe tykkelse, og 15—20 m. under samme træffes
i midten af Skagerak kolde og salte lag, som tilhører 34 pro
mille-vandet. Under dette igjen og lige til bunden (650 m.) finder
man 35 pro mille-vand. I den kolde aarstid svinder den baltiske
overfladestrom ind i den grad, at den ikke dækker hele Skagerak,
men danner en kyststrøm, der af ostlige vinde helt eller delvis
kan bøies af fra Bohuslens kyst, hvorved tynde, men brede flak
af baltisk vand drives vestover forbi Skagen, levnende den
mellemste del af Skagerak fri for baltisk overfladevand lige til
henimod den svenske kyst.
I det baltiske overfladevands sted optræder da i regelen
bankvand af 32 og 33 pro mille saltgehalt, der som et omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
